Annonce
Middelfart

Få et slag mega-dart: Natteravnene har våget over Middelfarts festende unge i 20 år

I 2009 fejrede Natteravnene i Middelfart deres 10-års fødselsdag på Torvet. Nu er de dobbelt så gamle - og deres 20-års fødselsdag markeres med et arrangement på Nytorv fredag. Arkivfoto
Fredag fejrer Natteravnene i Middelfart deres 20-års fødselsdag ved et arrangement på Nytorv.

(Præcisering: Det har tidligere fremgået af artiklen, at jubilæet blev fejret fredag 20. september, men der er retteligt tale om fredag 27. september)

Middelfart: Fredag 27. september kan Natteravnene i Middelfart fejre, at de har passet på festglade unge i nattelivet gennem 20 år.

Det sker ved et arrangement på Nytorv klokken 17, hvor gruppen af natteravne vil være til stede med en pavillon.

Her byder de på popcorn og kaffe til de, der har lyst til at hilse på.

Samtidig vil der være mulighed for at tage et slag dart på en mega-skive, der sættes op i dagens anledning.

Natteravnene i Middelfart er en lokal afdeling af den landsdækkende organisation og har en bestyrelse på fem mand.

Jan Krüger er formand, Ole Lorentzen er kasserer, og Hanna Møller, Mikkel Dragmose-Hansen og René Gundvang Nielsen er bestyrelsesmedlemmer.

Foreningen blev stiftet i 1999, et år efter den frivillige, landsdækkende organisation blev dannet.

Natteravnene, der er kendetegnede ved deres gule jakker, færdes som regel i hold på tre personer af tre eller fire timer ad gangen i løbet af natten.

I Middelfart har afdelingen et lokalt budget på 5-25.000 kroner, som primært dækkes gennem støtte fra det lokale erhvervsliv, Lions, Rotary, spillehaller og lignende.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Private plejere og borgere mødte op til demonstration: Kommunen blev afkrævet svar på mange spørgsmål

Fredericia

Private plejere demonstrerer i eftermiddag: - De ældre er taberne her

Annonce