Annonce
Middelfart

Få klimakloge husmortricks i Nørre Aaby Bio

I Nørre Aaby Bio kan man i selskab med Tine Basse blive lidt klogere på, hvad man i hverdagen kan gøre for at hjælpe klimaet. PR-foto

Nørre Aaby: Er du klar til nogle lidt klimaklogere tiltag i hjemmet, og er du nysgerrig efter tips, tricks og inspiration til, hvordan du kommer fra start?

Hvis svaret til ovenstående er ja, kan du søndag 10. november klokken 10.30 i Nørre Aaby Bio møde Tine Basse, der arbejder med cirkulær økonomi og genbrug i Middelfart Kommune. Hun vil komme med råd til blandt andet madpakken, brug af rester, viden om plast og bioplast samt affaldssortering. Hun vil fortælle om, hvorfor det nogle gange er svært at finde ud af, hvad der er det klimakloge valg i hverdagen. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål om det, som du går og spekulerer over, eller er i tvivl om.

Arrangementet er gratis og det er for alle, unge og gamle, husmødre og -fædre. Det er ikke et arrangement med løftede pegefingre, men et oplæg til inspiration til de små klimakloge valg, som tilsammen gør en forskel.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce