Annonce
Debat

Få minutter mindre i bil: Men Hærvejsmotorvejen bliver dyr for naturen

Læserbrev: Det vil koste 20 mia. kr. at bygge Hærvejsmotorvejen. Prisen kan variere alt efter, om den skal starte i Christiansfeld eller Haderslev, og om der vælges en linjeføring enten øst eller vest om Lunderskov, Vandel og Billund.

Uanset den endelige pris bliver det et dyrt projekt både for statskassen og for vores skønne natur. Linjeføringerne er nemlig sat til at gå igennem Natura 2000-områder og fredede natur- og stilleområder.

Samtidig bliver det dyrt for klimaet, for det skønnes, at trafikken på den omstridte motorvej kommer til at udlede 1,1-1,6 mio. tons CO2 årligt, hvilket er en øgning på 1,4 procent årligt i forhold til den samlede udledning fra transportsektoren i 2016.

Til sammenligning er København forpligtet til at reducere sin CO2-udeledning på transportområdet med knapt 1,4 mio. tons på 8 år.


Vejdirektoratets analyser peger på, at Hærvejsmotorvejen ikke løser problemstillingerne på E45, men blot udskyder dem, og den nye motorvej sparer kun bilisterne 14 minutters transporttid.


Desuden vil linjeføringerne betyde, at grundvandsspejlet vil blive sænket i både Svanemosen, Husted mose og Skærsø. Det betyder, dels at mosernes evne til at lagre CO2 vil blive nedsat, dels at der vil blive udledt store mængder CO2, når områdernes tørvelag bliver nedbrudt. Det berører også områder som fx Randbøl Hede og Grene Sande. Resultat: En forringet natur og større CO2belastning.

Vejdirektoratets analyser peger på, at Hærvejsmotorvejen ikke løser problemstillingerne på E45, men blot udskyder dem, og den nye motorvej sparer kun bilisterne 14 minutters transporttid.

Alt i alt: Er gevinsterne store nok til, at vores fælleskasse skal bløde 20 mia., at vi skal inddrage og skade skøn natur og øge CO2 belastningen?

Vi mener i SF, at der skal kigges på andre og mere miljøvenlige alternativer, frem for anlæggelsen af Hærvejsmotorvejen. For eksempel kan man udvide den eksisterende motorvej rundt om Kolding og samtidig satse på bedre bus- og togbetjening. Det vil løse trængselsproblemerne hurtigt og effektivt – uden de negative konsekvenser for natur og miljø.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Fredericia udvider koncerndirektionen: Kommunen er dermed tilbage på en fire-mands direktion

Annonce