Annonce
Middelfart

Få overblik over planen: Sådan vil Middelfart-organisationer hjælpe erhvervslivet

Butiksejer Carry Bennike fra Yellow Carry får her besøg af Mette Engleson fra Brobygning Middelfart. Organisationen er en af dem, der støtter erhvervslivet på vej ud af coronakrisen. Foto: Jan Bonde
Annonce

Lokale organisationer tilbyder på kryds og tværs en række støttetiltag til lokale virksomheder, der er pressede under coronakrisen. Det sker som led i en samlet plan for, hvordan Nordvestfyn kan komme på fode, mens samfundet åbner mere og mere op. Nedenfor kan du få et overblik over de fire ben, som de forskellige hjælpeforanstaltninger står på.

1. Erhvervsforeningerne

Erhvervsforeninger i og ved Middelfart samler sammen med Jobcentret mere viden om situationen i erhvervslivet.

Der er samtidig sat et corona-beredskab i gang, hvor lokale rådgivere giver gratis hjælp. Jobcentret bistår med rekrutterings- og uddannelseshjælp og kompetenceudvikling og hjælper ledige med jobsøgningen.

Der bliver ligeledes tilbudt hjælp til, at lokale virksomheder kan udvikle deres forretning på nye måder, og der er mulighed for at få støtte til at håndtere stress.

Til sidst kan man komme til online cafémøder om corona-udfordringerne for alle virksomheder.

2. Iværksætteri

Genåbningsplanen for Middelfart Kommune kommer samtidig ind på iværksætteri og innovation. Der skal være hjælp at hente for iværksættere under coronaen og i tiden efter, eksempelvis i form af en workshop og åben vejledning.

3. Turisme

Også turismeerhvervene er i fokus i genåbningskataloget. Det gælder især konferencehotellerne, der har været lukket ned.

Først og fremmest er planen, at Middelfart skal markedsføres endnu mere. Aktører som VisitMiddelfart og Middelfart Handel arbejder på en kampagne, der især sælger Lillebælt-naturen.

Der skal samtidig skabes pakker for turister med lokale oplevelser og seværdigheder.

Konferencehotellerne tilbydes hjælp til forretningsudvikling, og MeetingLillebælt arbejder på en løsning på, hvordan de kan holde flere onlinekurser.

Lokale virksomheder skal bakke op om konferencehotellerne, og deres arrangementer skal eksempelvis tilrettelægges, så de i højere grad kan afholdes i lokalområdet.

4. Liv i midtbyen

Middelfart Handel og Brobygning Middelfart er med til at få Middelfart til at stå frem som en attraktiv sommerby under konceptet "Middelfart Sommerby 2020". Det sker blandt andet ved, at der afholdes events som koncerter, drive-in-banko og ølsmagning.

Brobygning Middelfart samarbejder desuden med Middelfart Sparekasse om at samle penge ind til arrangementer via sparekassens crowdfunding-platform. De penge, der kommer ind, kan borgere og foreninger i kommunen søge.

Middelfart Handel vil specifikt kigge på, at der hen over sommeren kan være marked med gårdbutik-varer på gågadens to torve.

Handelsstandsforeningen har desuden været med til at udvikle platformen Shopmiddelfart.dk med varer og events fra Middelfart og omegn.

Til sidst skal de ansatte i butikkerne uddannes til såkaldte mini-turistguider. Det samme tilbydes til receptionister, tjenere med mere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Døgnrapport: Indbrud i nybyggeri på havnen og fangst af en tyv under bilindbrud

Annonce