Annonce
Erhverv

Karina springer ud som selvstændig: - Det er en fed følelse

Karina Neergaard er blevet selvstændig frisør hos Styling By Barner på Kalkbrænderivej. Foto: Lars Saugbjerg
Karina Neergaard slår sig ned som selvstændig frisør. Hun får foden under eget bord i en salon, som Maj Barner åbnede for få måneder siden på kalkbrænderivej.
Annonce

Vejle: Den 26-årige frisør Karina Neergaard er spændt. Det er med sommerfugle i maven, at hun netop er sprunget ud som selvstændig - under samme tag som Maj Barner, som slog dørene op for sin nye frisørsalon, Styling By Barner, på Kalkbrænderivej i Vejle tidligere på året.

- Det er et kæmpe skridt for mig, men det er en fed følelse og mavefornemmelsen er helt rigtig, smiler Karina Neergaard, der har bestyret frisørsalonen By Navntoft, mens indehaveren Louise Navntoft var på barsel.

Nu vender hun et nyt blad i sin karriere.

- Beslutningen har været under overvejelse i lang tid. Jeg er ret vild med Maj Barners koncept, så da jeg så, at hun søgte en frisør, slog jeg til. Her handler det om at give kunden lidt ekstra, give lidt mere luksus, mere forkælelse - og have bedre tid til det hele, siger Karina Neergaard.

Annonce

Samarbejdspartnere

De to frisører har hver deres kunder.

- Vi arbejder blot i samme hus. Vi er ikke konkurrenter, men samarbejdspartnere, der kan supplere hinanden, lyder det fra Maj Barner.

De to selvstændige frisører får flere fordele ved at arbejde tæt sammen.

- Det er dejligt at have en kollega; vi har hvert vores ansvar, men har mulighed for sparring. Produkterne i salonen er fælles - ja, vi er fælles om det hele, på nær omsætningen, siger Karina Neergaard, der ser frem til at møde kunderne i nye omgivelser.

- Det er nervepirrende at starte op. Hvilke kunder følger med, hvem har lyst til at støtte forretningen. Jeg glæder mig til at kunne tilbyde mine kunder bæredygtighed, et sundere farvesystem og et nøje udvalgt produktsortiment.

Annonce

God tid til kunden

Tiden er også en afgørende faktor.

- Som selvstændig kan jeg selv afgøre, hvor lang tid jeg bruger på hver enkelt kunde. Jeg får bedre mulighed for at fokusere på kvalitet, service og de forskellige wellness-muligheder i salonen. Tid til at give lidt mere end en almindelig frisøroplevelse, siger Karina Neergaard.

Maj Barner har med længsel ventet på, at der skulle komme gang i saksene igen. Knap var hendes nye salon åbnet, før coronavirusset lukkede den.

- I forhold til coronasituationen har uvisheden været det mest frustrerende. Ingen viste, hvornår vi måtte åbne, men nu er vi heldigvis i fuld gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce