x
Annonce
Fredericia

Færre har brugt nødpasning: Men nu stiger behovet formentlig

De seneste uger har der været mulighed for nødpasning, men under 80 børn har brugt tilbuddet. Allerede dagen efter nedlukningen var der få børn på Fredericias skoler - som her på den private Fredericia Realskole. Foto: Peter Leth-Larsen
Behovet for nødpasning forventes at stige lidt, efter at lukningen af skoler og børnehaver er blevet forlænget. Men indtil videre har der faktisk været færre fredericianske børn i nødpasning end forventet.

Fredericia: Færre forældre end forventet har brugt nødpasning i Fredericia Kommune, siden ordningen blev indført for godt en uge siden. Det fortæller borgmester Jacob Bjerregaard (S) tirsdag eftermiddag til Fredericia Dagblad.

Til gengæld forventes behovet at stige, efter at nedlukningsperioden i forbindelse med corona-krisen mandag blev forlænget. Dermed er skoler og daginstitutioner lukket frem til 13. april.

- De fredericianske forældre har taget situationen med ophøjet ro. Jeg vil gerne anerkende dem for at vise samfundsansvar ved, at de selv finder løsninger og gør alt, hvad de kan, for selv at passe deres børn. Men vi er klar til at se på yderligere nødpasning, hvis der bliver behov for det, siger Jacob Bjerregaard.

Annonce

12 steder med pasning

Oversigt
12 forskellige steder i Fredericia Kommune kan børn få nødpasning i forbindelse med nedlukningen for under corona-epidemien. En oversigt over steder med pasning findes på Fredericia Kommunes hjemmeside.

Dage med halvt så mange børn

Skoler og daginstitutioner har været helt lukkede siden 16. marts. Men 80 børn var tilmeldt nødpasning i Fredericia Kommune. Tilbuddet gælder børn op til ni år, hvor forældrene har såkaldt kritiske samfundsfunktioner. Det kan både være i private og offentlige virksomheder eller for eksempel inden for sundhedssektoren.

- Reelt har der været færre end 80. Vi har haft forældre, som har meldt fra og taget feriedage. Fra i dag har der været lidt flere børn, men vi er stadig ikke oppe på 80. På enkelte dage har vi været nede omkring 40 børn, siger borgmester Jacob Bjerregaard.

Let stigende behov

Oprindeligt udløb nedlukningen 30. marts, men nu fortsætter den til og med 2. påskedag – altså 13. april.

- Vi forventer et let stigende behov for nødpasning i de kommende uger, da der er forældre med kritiske funktioner, som får behov for det. Det har vi også kapacitet til, siger Jacob Bjerregaard.

Han tilføjer, at antallet af steder med nødpasning er udvidet fra ti til 12. Dermed spredes både børn og personale, og det mindsker risikoen for smitte. Forældre, der får behov for nødpasning, kan henvende sig til distriktslederen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Genbrugspladserne: Christian Bro, her er løsningen

Læserbrev: Med reference til artiklen: Konservative ønsker åbning af alle genbrugspladser - 'ren populisme', mener S Vi har med reference kunnet læse i Fredericia Dagblad, at formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Christian Bro (S), er blevet forarget og mener, det er ren populisme og noget sludder, at De konservative i Fredericia anbefaler at åbne alle genbrugsstationerne i Fredericia ved hjælp at et online booking system. Jeg blev ærligt talt noget forundret over denne tilgang. Jeg mener, Christian Bros udtalelse er ren arrogance over for et åbent forslag, der vil gavne borgerne i Fredericia kommune og et forslag, der vil eliminere de trafikale problemer ved genbrugspladserne. Det er meget skuffende. Christian Bro mener, det vil pålægge kommunen en al for stor administrativ byrde, hvilket jeg 100% kan afvise. Så derfor har De Konservative i Fredericia taget sagen i egen hånd og undersøgt, hvem der kan udbyde et online booking system til Fredericia, hvad det vil koste og hvor hurtigt systemet kan implementeres. Vi har i dag været i telefonisk kontakt med Allan B. Johansen, vicedirektør, chef for genbrug og udvikling hos Affaldplus.dk. AffaldPlus driver i dag 20 genbrugspladser og 11 haveaffaldspladser fordelt på Sjælland. Lad mig uddybe nærmere. Systemet virker i bund og grund på samme måde, som når du booker et bord på en af byens restauranter. Du vælger en genbrugsplads og et ledigt tidspunkt for aflevering. Du angiver dit telefonnummer og din nummerplade. Herefter får du en elektronisk billet på SMS. Hvis du ikke kan bruge et online bookingsystem, kan du ringe til AffaldPlus og booke telefonisk, ligesom at booke bord telefonisk på en restaurant. Du møder herefter op med dit affald på det bookede tidspunkt og har 20 minutter til at aflevere det. Tidsintervallet kan frit defineres af kommunen. Fordelene ved et bookingsystem, fremfor intet system eller andre metoder, etc., er: 1. Ingen kilometerlange køer ved genbrugspladserne, som vi ser nu. 2. Der kan kun bookes det antal samtidige på genbrugspladserne, kommunen finder forsvarligt. (smitterisikoen minimeres) 3. Der er ingen CO2-udledning fra biler, der holder og venter i de lange køer og ingen farlige trafikale situationer 4. Borgeren er garanteret, at man kan komme til på det bookede tidspunkt uden at skulle holde i kø eller frygte, at der er for mange på genbrugspladsen samtidigt. Altså ingen unødvendig tidsspilde for borgerne Systemet kan implementeres på under fire timer, fra bestilling fra kommunen, til det fungerer for borgeren. Det koster ca. 15.000 kr. at implementere. Kommunen betaler 30 øre pr. elektronisk billet, der sendes pr. SMS til de borgere, der booker. AffaldPlus håndterer alle dem, der ikke kan håndtere onlinebookinger og ringer deres booking ind. Kommunen har derfor ingen administrative opgaver udover at kontrollere, at de, der kommer til genbrugspladserne, har booket. Det er ikke anderledes, end at der står en i dag og holder øje med, at der ikke lukkes for mange ind. Kommunen behøver ikke personale til at dirigere trafikken, da der ikke vil opstå køer. Systemet er blot et eksempel på et af de onlinebookingsystemer, der findes i dag, og et eksempel på et system, der bruges i andre kommuner, hvoraf nogle har brugt det i flere år med stor succes. Det er derfor mit håb, at Christian Bro vil sænke paraderne og kigge på forslaget. Det vil være til gavn for byens borgere og for begrænsningen af Covid19 og mindske de trafikale problemer. Christian Bro (S) er velkommen til at kontakte mig, hvis han har behov eller brug for hjælp.

Annonce