Annonce
Erhverv

Fætre med en god idé indstillet til iværksætterpris

Morten Brøchner og Bo Søndergaard er indstillet af Business Fredericia til Trekantområdets iværksætterpris Iver Award. Iver står for iværkfætter, og da de to er fætre, burde de næsten være selvskrevet til at komme i betragtning. Foto: Peter Leth-Larsen

Små bægre med firmalogo og sødt indhold får nu følgeskab af ny produktion. Låg med mysli og en ske pakket for sig selv.

Fredericia: De er kendt for produktet Say it with Treats. De er iværksættere og fætre. Og de har været i gang i små to år i et lille lagerlokale på Bødkervej i Snoghøj.

Nu er Morten Brøchner og Bo Søndergaard indstillet med deres firma Bomo Foods til finalen om at blive Årets Iværksætter i Trekantområdet.

Det er Business Fredericia, som har indstillet virksomheden for en kreativ og prisbillig forretningsidé, der hjælper kunder med at skille sig ud fra mængden, når de uddeler de små bægre med mundgodt og logo på låget.

Vittighed på de nye humørsnacks fra Bomo Foods.

Iver Award 2017

Bomo Foods er indstillet til prisen Iver Award 2017.

Iver står for iværkfætter i Trekantområdet.

Der er indstillet iværksættere fra de enkelte kommuner i Trekantområdet.

Afgørelsen finder sted 28. november i Billund.

Say it with Treats er navnet på de små bægre med lækkerier og logo på låget. Nu er virksomheden på vej med en serie humørsnacks til værtshuse og cafeer. Foto: Peter Leth-Larsen

Virksomheden får også ros for at have satset på en professionel bestyrelse. Den tidligere direktør for Boconcept, Torben Paulin, har sagt ja til at være bestyrelsesformand.

- Det har været en stor hjælp. Han sikrer, at vi får struktur på vores virksomhed, og det er en stor fordel, når vi sidder over for banken eller er i dialog med Vækstfonden, siger Morten Brøchner.

Virksomheden har også fået støtte fra Vækstfonden. Det skyldes blandt andet, at Morten Brøchner og Bo Søndergaard tager socialt ansvar ved at tage f.eks. sygdomsramte ind i ressourceforløb. Hidtil med held, fordi de ansatte er blomstret op og er blevet overbevist om, at de stadig har en plads på arbejdsmarkedet.

Klar til at ekspandere

Bomo Foods er klar til at ekspandere. I disse dage er firmaet i forhandlinger om et lejemål, der vil give det et 800 kvadratmeter stort produktionslokale i stedet for det nuværende på 80 kvadratmeter. De skal sætte en ny stor produktion i gang, hvor de skal fylde mysli i låg med en ske, som er særskilt indpakket. De har allerede aftaler med store mejerier i England og Norge. Fra Vækstfonden har de fået lån til at købe den store maskine, som skal til.

- Det er spændende. Også med økonomien, for vi tager en risiko, siger Morten Brøchner.

Fætrene har en række store kunder til Say it with Treats-bægrene. En af de større, som er kommet til, er Claus Meyers Kantiner. De har også netop udviklet en serie bægre med såkaldte "#humørsnacks" til værtshuse og barer. Det særlige er, at der står vittigheder på låget, og at man med hashtagget kan sende en vittighed retur.

- Vi har fortalt hinanden mange vittigheder i en periode, siger Bo Søndergaard.

Annonce

Hele flokken til Flensborg

Etableringen af virksomheden har kostet meget sved og mange arbejdstid for de to familiefædre med kone og to børn hver. Men de har så samtidig kunnet se, at omsætningen hele tiden er gået den rigtige vej. Og der er nu seks ansatte i virksomheden.

Nu tillader de sig at tage fri en gang imellem. Og i denne weekend tager de og deres familier sammen med medarbejderne på weekendtur til Flensborg. Der er efterhånden en hel del at fejre for fætrene, der har arbejdet henholdsvis som bager og kundeservicechef for 280 Bokoncept-butikker.

- Og nu er vi ikke kun fætre. Nu er vi også blevet venner, fastslår Morten Brøchner.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Hjemme i Pjedsted overgik debutant alle andre - også borgmesteren: Ny Venstre-profil er født ind i politik

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Åbner til marts: Nyt supermarked skal ansætte over 50 nye medarbejdere

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Alarm 112

Igen ballade ved natklub: Kvinde rev politibetjent i håret, og det får konsekvenser

Erhverv For abonnenter

Iværksætter håber på gennembrud i energieventyr efter 15 år: - En deadline er for mig det samme som at give op

Kæmpe smitteudbrud efter julefrokost med gymnasieelever: 38 bekræftet smittet med omikron-variant

ENTREPRENEUR OF THE YEAR

Årets regionsvindere er fundet: Her er Danmarks bedste til vækst

Fredericia

Se billederne: Velklædte elever genoptog tradition med skolebal og særlig dans

Dall: Nu kulminerer måneders dårligdomme for Mette Frederiksen

Fredericia

Jeanette kan ikke få nok af december: - Jeg render gerne rundt med nissehue og synger julesange på jobbet

Fredericia For abonnenter

Da alt så sort ud, blev fællesskabet et vendepunkt for gigtramte Anne: - Hvis man har et trist liv, skal man blive frivillig. Det giver så meget

Sport

Skal det være i Spanien, at Mie Højlund får opfyldt en hed drøm?

Annonce