Annonce
Trekantområdet

Føleforstyrrelser og sejlende gangart: Unge ringer til Giftlinjen med nerveskader efter lattergas-snifning

Lattergas indtages enten gennem patronen eller en ballon. Her i skolegården på Midtbyskolens afdeling i Strandgade i Vejle flød det forleden med balloner, patroner og tom emballage til både patronerne og en flødeskums-sifonsprøjte.  Foto: Mads Dalegaard
Sundhedsstyrelsen oplever et stigende antal henvendelser om langvarige bivirkninger af lattergas-misbrug. Siden 2017 er der registreret tre døde af gassen.
Annonce

Vejle: Efter fund af hundredvis af lattergaspatroner i skolegården på Midtbyskolen i Strandgade, har SSP-konsulent Helle Midskov Brynaa fortalt avisen, at det ofte er voksne over 18 år, som mødes skiftende steder i Vejle for at inhalere lattergas. Når man besøger Sundhedsstyrelsens oplysningsside om lattergas, er det imidlertid tydeligt, at myndighederne primært henvender sig til yngre misbrugere af den lovlige, men sundhedsfarlige gas.

Der er ifølge styrelsen sket en stigning i henvendelser vedrørende kronisk misbrug af lattergas med skader på hjerne og nervesystem, og der er registreret dødsfald i Danmark som følge af lattergas-misbrug.

Sundhedsstyrelsen undersøgte i 2019 forbruget af lattergas blandt elever på gymnasier og erhvervsskoler. Undersøgelsen viste, at 17 procent af drengene i alderen 15 til 25 år på både gymnasier og erhvervsskoler på et tidspunkt havde prøvet at inhalere fra gaspatroner. Blandt pigerne var tallet henholdsvis 8 og 10 procent.

Annonce

Dødsfald er rapporteret

I Danmark blev der rapporteret om ét dødsfald i 2007, som blev tilskrevet iltmangel efter inhalation af lattergas. Herudover har Sundhedsstyrelsen fået indberetninger om to dødsfald i henholdsvis 2016 og 2018, hvor lattergas fra gaspatroner var involveret i begge dødsfald, og gaspatroner blev fundet ved de døde.

Endelig er der registreret et dødsfald i 2019, hvor det er vurderet, at iltmangel i forbindelse med brug af lattergas kan have fremkaldt hjertestop.

Ifølge SSP-konsulenterne i Vejle Kommune er det i høj grad unge over 18 år, altså myndige voksne, som indtager lattergas i skolegården i Strandgade. Foto: Mads Dalegaard

Lattergas er et flygtigt stof, så det kan være svært at påvise i kroppen. Det kan derfor ikke udelukkes, at der er sket flere dødsfald i Danmark som følge af misbrug af lattergas fra patroner, uden det har været muligt at påvise dødsårsagen tilstrækkeligt, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Annonce

En kort rus, der lokker

Man spørger måske, hvorfor nogen skulle ønske at inhalere en gas, der kan være skadelig. Ifølge Sundhedsstyrelsens særlige oplysnings-hjemmeside om lattergas, får brugerne en rus, der kan minde om at blive fuld af alkohol. Gassen virker hæmmende på brugerens centralnervesystem, så man bliver svimmel, får usikre bevægelser, bliver opstemt og vrøvlende.

Myndigheder fraråder brede kampagner

Sundhedsstyrelsen har  på hjemmesiden SnakOmLattergas.dk masser af oplysninger om lattergas, hvor man både kan læse, hvordan gassen indtages og  hvordan rusen føles. 

Men styrelsen fraråder brede oplysnings- eller skræmmekampagner om både lattergas og andre farlige stoffer. Det gør man ud fra den erfaring, at den type kampagner kan give bagslag.

Dels kan nogle unge få en interesse i stoffer, som de ellers ikke ville føle sig fristet til at prøve.

Dels kan man risikere, at efterlade det indtryk, at langt flere unge misbruger stofferne, end det rent faktisk er tilfældet. Det kan få nogle unge til at prøve stoffet for ikke at stå udenfor. 

Rusen starter med det samme, stoffet er indtaget, men den er kort, fra 30 sekunder til to minutter, så brugerne gentager ofte inhaleringen og kombinerer gassen med andre rusmidler såsom alkohol og piller.

- Når man tager lattergas går det fra lungerne over i blodbanen, og derefter op til hjernen. Man bliver svimmel, får nedsat balance og en påvirket bevidsthed. Og så får man en opstemthed. Det er typisk den opstemthed, der gør, at unge har lyst til at tage lattergas som rusmiddel, udtaler Dorte Palmqvist, der er overlæge ved Giftlinjen på hjemmesiden.

Annonce

Gassen kan give nerveskader

Lattergas inhaleres enten direkte fra patronen eller fra en ballon, der er fyldt med lattergas. Der lå således både balloner og tomme "lynlås-plastikposer" i skolegården i  Strandgade.


Skræmmekampagner kan give bagslag, så flere unge fristes til at prøve stofferne.


Langvarigt brug af lattergas kan give nerveskader, føleforstyrrelser og balanceproblemer. Overlæge Dorte Palmqvist vurderer, at det oftest er nerveskader, som folk ringer ind med:

- Vi ser her i Giftlinjen tilfælde, hvor unge har taget gentagne inhalationer gennem længere tid, og de kommer ind på hospitalet med nerveskader. De har føleforstyrrelser, har balanceproblemer, og i enkelte tilfælde har de hukommelsesbesvær og er langsomme til at svare, når man taler med dem, siger hun til hjemmesiden.

Ifølge Sundhedssstyrelsen har henvendelser om denne type bivirkninger været stigende gennem årene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

For langt til Kolding: DF vil have testcenter til Fredericia

Fredericia

Efter badeulykke på Østerstrand: Badegæster siger ja tak til mere skiltning

Alarm 112 For abonnenter

Beboer i chok efter natligt knivoverfald på Devantiersvej: Falske betjente stak kvinde

Annonce