Fredericia: Onsdag klokken 17 kan du følge med i og deltage i en live online debat om åbenhed i byrådet.
Fredericia Dagblad er vært for debatten, som sendes live på Facebook. Her er der også mulighed for at stille spørgsmål i kommentarfeltet.
Ønsker mere åbenhed
Både Det Konservative Folkeparti og Venstre ønsker mere åbenhed i byrådet, og at spørgetiden genindføres i forbindelse med byrådsmøder. Venstre var dog i sin tid selv med til at afskaffe spørgetiden.
Til onsdagens debat deltager tre politikere. Fra byrådet er det Christian Jørgensen fra Venstre og Anette Hyre-Jensen fra Socialdemokratiet, som begge sidder i demokrati- og borgerudvalget. Fra De Konservative deltager Tommy Rachlitz Nielsen, som er partiets spidskandidat og har kritiseret byrådets lukkethed.
Det er også muligt at stille spørgsmål inden debatten. Det kan ske til journalisterne Nana Hanghøj og Klaus Madsen på følgende mails: naha@frdb.dk og klma@frdb.dk.
Og ellers følg med i debatten onsdag 20. januar klokken 17.