Annonce
Kolding

Første nederlag til Kolding Boldklub

Kolding i hård kamp i forsvaret Foto: Bent Brodersen

Kolding Boldklub drog til det sydfynske for at møde Sfb-Oure FA i femte runde af Danmarksserien. Her skulle det vise sig, og blive en svær opgave at få point med hjem til Kolding. Koldingenserne kom bagud i starten af opgøret og manglede det sidste for at kæmpe sig tilbage i opgøret. Det endte med en 2-0 sejer til fynboerne.

Første halvleg blev Kolding Boldklub sat under pres. Koldingenserne overlevede de første tyve minutter, men kort efter scorede Emil Schou til 1-0. Efter et hjørnespark, som blev sendt mod første stolpe, fik Kolding målmanden et skub i ryggen og kunne ikke bokse bolden væk. I stedet faldt bolden foran Schou, som let kunne sætte panden på til 1-0. Det kunne havde blevet til 2-0 få minutter før halvlegens afslutning. Efter et godt Sfb-Oure indlæg blev bolden headet forbi stolpen til stor ærgrelse for hjemmeholdet. Sfb-Oure beholdte deres føring på 1-0 helt til halvleg.

Anden halvleg var Kolding igen i problemer. Ti minutter efter pausen fandt målscoren fra første halvleg igen netmaskerne. Emil Schou scorede denne gang med fødderne. Efter et frispark på kanten af feltet, som blev til et indlæg, endte bolden lidt tilfældigt foran fødderne af Schou, der med et elegant løft kunne sende bolden over Kolding målmanden.

Kolding kunne ikke svare igen og reducere i opgøret. Det blev derfor til det første nederlag i sæsonen for Kolding Boldklub på 2-0 mod Sfb-Oure FA.

Cheftræner Anders Flaskager havde følgende at sige om sæsons første nederlag.

- Vi taber 2-0 og spiller egentlig fint defensivt, men de scorer på to dødbolde og vi mangler skarpheden i den anden ende. Med lidt mere held i sprøjten kunne vi nok godt få point. Der vil nok ske nogle ændringer, men det vil vi se på i løbet af næste uge.

Kolding skal forsøge og rejse sig næste uge på hjemmebane mod Varde.

Sfb-Oure FA – Kolding Boldklub 2-0 (1-0)

Fodbold, Danmarksserien, Herrer

Mål for begge hold: Emil Schou (21., 56.)

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce