Annonce
Fredericia

Føtex-mand er vendt tilbage - klar til at være i front for Stafet For Livet

Føtex-mand er vendt tilbage til Fredericia - og er parat til at gøre en indsats til fordel for kræftramte.

Fredericia: Henrik Tank-Baaskjær er blevet ny formand for Stafet For Livet. Den 52-årige konsulent hos Føtex er flyttet tilbage til Fredericia efter 12 år i Ribe, hvor han var med til at starte Stafet For livet.

For ham er det en god og rigtig sag at støtte. Som så mange andre har han haft kræft tæt inde på livet. Hans mor døde af kræft som blot 39-årig, og også hans mormor og morfar tabte i en forholdsvis tidlig alder kampen til kræft.

- Det berører os alle før eller siden, som han siger.

Det er nyt, at Stafet for Livet får sin egen formand og bestyrelse, fortæller Annemarie Mogensen, der er formand for Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling. I Fredericia har lokalafdelingen siden 2007 stået for det store arrangement. Men nu har man valgt at gøre som i de fleste andre byer.

Annonce

Fredericianer

Henrik Tank-Baaskjær er fredericianer, har gået i Bøgeskov Skole og i sine yngre dage arbejdet hos Føtex på Venusvej, men har været væk fra byen i to omgange. I Ribe var han varehuschef og varetog blandt andet formandsposten i handelsstandsforeningen, ligesom han i en årrække har været håndboldtræner. Han er uddannet slagter og er på en måde vendt tilbage ved rødderne, da han nu arbejder som konsulent med slagteri- og delikatesseafdelinger som ansvarsområde hos 46 Føtex-butikker.

Med hvervet som formand for Stafet For Livet føler han, at han for alvor vender tilbage til sin by og giver sit bidrag. Han og hustruen besluttede at flytte fra deres midtbylejlighed i Ribe, da deres tre børn er flyttet hjemmefra. Parret har nu bosat sig i Østerby.

Han afløser Bente Kristjansen, som i de senere år har været koordinator for Stafet For Livet. Hun har været med siden starten sammen med Annemarie Mogensen, der stod i spidsen for den 24 timer lange stafet i de første mange år. De glæder sig til nu at træde et skridt tilbage fra arrangementet, som kræver mange, mange timers arbejde.

Stafet For Livet finder i år sted 1. og 2. juni. Stedet er som sædvanlig på sportspladsen ved den tidligere Bakkeskolen i Erritsø. Nu hedder det Erritsø Fællesskolen, Bygaden.

Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Ungt plejefirma afviser dumping: - Vi lægger en pris, så vi kan drive en virksomhed

112

Så du noget?: Vidner til indbrud søges

Læserbrev

Vi mennesker er slet ikke ufejlbarlige - og E-coli kommer fra byspildevand

Læserbrev: Hver gang emnet er vandmiljø, kigger man på de marker, der skråner ned mod bæltet/fjorden og siger "uha", for de marker får mindst én gang om året gødning, der passer til de afgrøder, samfundet høster for at overleve. Kigger man så ved siden af markerne bare ved Lillebælt, ligger der noget, der svarer til en grisestald med 50.000 grise, Fredericia. Hvor mange toiletskyl om dagen? Der er rensningsanlæg, ja, og det synes utopisk at overdimensionere dem så meget, at de kan omsætte 100 pct. Hvor mange procents omsætning er acceptabelt ved daglig drift, ved spidsbelastninger? Der er ingenting, der "bare" forsvinder, og renset kloakvand er ikke kemisk rent vand! Man kan dyrke bakterier og ændre kemiske forbindelser, men intet forsvinder - alt er et eller andet sted i kredsløbet. Det her gælder ikke kun vores nærområde, det er fælles endestation. Nogle steder separerer man kloak og regnvand, en god idé, men sjovt nok er man begyndt at bruge forskellig farve rør til de to ting, og rørfarven i sig selv hindrer ikke fejlkobling eller retter op på gamle fejl. Vi mennesker er slet ikke ufejlbarlige - og E-coli kommer fra byspildevand. Hvor tager man prøver af vandet - ude i det fri vand, ud for rensningsanlægget, i åen eller i drænrørene på marken?? Ud over at tænke sig bare lidt om kan man også kigge med, når der dumpes slam i Lillebælt ud for Trelde Næs. Den "fint" farvede og lange hale fra dumpningen viser, at slammet ikke bare graver sig selv ned i bunden - det er sikkert også bare landbrugets skyld, eller...

112

Dramatisk påkørsel ender med udvisningsdom: 29-årig med afghanske rødder anker

Fredericia For abonnenter

Hjemmepleje i udbud: Derfor har kommunen valgt nyt selskab

Annonce