Annonce
Fodbold

F'erne storsejrede over bundholdet

Mads Isaksen scorede hattrick, da F'erne knuste FC Sønderborg. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Fredericia fF er kommet i gang efter en frygtelig periode i jyllandsserien. Søndag vandt klubben med tenniscifre over bundproppen.

Sønderborg: Fredericia fF er ved at komme med i jyllandsserien igen. Søndag eftermiddag vandt klubben med 6-0 over bundholdet FC Sønderborg. Det var klubbens anden sejr i træk.

- De har en chance efter 15 minutter, hvor de afdribler vores målmand og brænder. Men det er det eneste, de har i kampen. Jeg tror, vi har fundet nedrykkeren fra vores pulje, siger Mogens Hjort, cheftræner for Fredericia fF.

I anden halvleg smeltede det totalt sammen for FC Sønderborg, som blot har hentet fire point i 10 kampe.

- Det kunne være blevet rigtig grimt for dem, hvis vi ikke var gået lidt ned i kadence efter 3-0, siger Mogens Hjort.

Nu venter en kamp mod Odder, som er rækkens førerhold.

- Odder er det bedste hold, vi har mødt. Men vi har en stor tro på, at det er en kamp, vi kan vinde. Spiller vi tilnærmelsesvis, som vi har gjort i de seneste to kampe, vinder vi. Vi spiller som et hold, og hvis vi vinder over Odder, er vi helt med igen.

Der er tre point op til fjerdepladsen for Fredericia fF.

FC Sønderborg-Fredericia fF 0-6 (0-1)

Jyllandsserien, pulje 3

Mål: 0-1 Fuat Hansen (33.), 0-2 Emil Deleuran (49.), 0-3 Mads Isaksen (56.), 0-4 Fuat Hansen (68.), 0-5 Mads Isaksen (77.), 0-6 Mads Isaksen (84.).

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce