Annonce
Middelfart

Fabriksbrand i Ejby: Ilden fik fat i industriovn

Virksomheden Pluscoats fabrik i Ejby var fredag morgen ramt af brand i en industriovn. Arkivfoto: Palle Herløv
Tidligt fredag morgen opstod der brand på en industrivirksomhed i Ejby. Ingen kom til skade.
Annonce

Ejby: Tidligt fredag morgen måtte Trekantbrand rykke ud til en brand hos virksomheden Pluscoat på Fabriksvej i Ejby.

Brandvæsnet modtog alarmen klokken 06.14, og da brandfolkene ankom, stod der røg op fra fabrikkens tag, fortæller indsatsleder Ulrik Strehle.

Pluscoat laver blandt andet pulverlakering, og det var en af de ovne, som elementerne føres igennem efter at være blevet lakeret, der var opstået ild i, beretter indsatslederen.


Vi har banket isolering og gips og tagplader ned for at komme ind til ildrederne.

Ulrik Strehle, indsatsleder


Branden var gået igennem to ovenlysvinduer, og der skete skade på en del af fabrikkens materiel. Derudover har lokalet været udsat for røgskader. Brandfolkene måtte også gå hårdhændet til værks for at komme ind og slukke ilden.

- Vi har banket isolering og gips og tagplader ned for at komme ind til ildrederne, siger Ulrik Strehle.

Annonce

Ros til ansatte

Indsatslederen fra Trekantbrand oplyser, at ingen personer kom til skade ved branden. Virksomhedens ansatte var allerede i gang med slukningsarbejdet, da brandvæsnet ankom. Og han roser de ansatte for at handle hurtigt.

- De har været gode til at prioritere evakueringen af virksomheden, siger han.

Brandfolkene var på stedet i cirka to og en halv time, før branden var helt slukket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Onsdagens corona-tal: Ni personer er konstateret smittet siden tirsdag

Fredericia

Sådan er corona-tallet torsdag: Fredericia rykker ned ad liste

Fredericia For abonnenter

De unge springer i øjnene i coronastatistikken: Indtager en kedelig førsteplads i Fredericia

Fredericia

Corona: Smittetal er stabilt på gymnasium - ét nyt tilfælde

Annonce