Annonce
Fredericia

Facebook lægger sig fladt ned i sag om sletning af video på Arlette Andersens side

Thomas Kvist Christiansen (til venstre) står blandt andet bag en dokumentarfilm om Arlette Andersen, 96 år, som under 2. Verdenskrig sad fanget i koncentrationslejren Auschwitz. Hun har selv holdt ikke mindre end 426 foredrag om sine oplevelser i Hitlers udryddelseslejr. Nu er det Thomas Kvist Christiansen, som holder foredragene. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Facebooks kommunikationsansvarlige fortæller her, hvordan techgiganten modererer sit indhold. Der bliver både brugt robotter og mennesker. Der skulle ikke have været slettet indhold fra Facebooksiden "Arlette Andersens historie", lyder det.

Fredericia: Techgiganten Facebook erkender overfor Fredericia Dagblad, at man har begået en fejl, da en begivenhed og en video i sidste uge blev slettet fra Facebooksiden "Arlette Andersens historie".

Siden er administreret af journalist Thomas Kvist Christiansen, og han undrede sig meget over sletningen, da han ikke vidste, hvordan han skulle have overtrådt Facebooks fællesskabsregler. Han fik bare en notifikation om, at elementerne var slettet, og det frustrerede ham, at han ikke kunne få en forklaring fra Facebook om, hvad der var årsagen til sletningen, og dermed hvordan han skal undgå det i fremtiden.

Facebook havde samtidig givet ham besked om, at flere overtrædelser kunne føre til, at hele Facebooksiden "Arlette Andersens historie" risikerer at blive lukket. Han administrerer siden og bruger til at udbrede den 96-årige Holocaustoverlever Arlette Andersens ønske om, at vi ikke skal glemme historien.

Annonce

Men nu erkender Facebook via sin kommunikationsansvarlige i Danmark Camilla Nordsted, at det var en fejl. Hun skriver i en mail til Fredericia Dagblad:

- Videreformidlingen af centrale historiske begivenheder, herunder beretninger fra Holocaustoverlevere, er en vigtig opgave, og vi er glade for, at vores platform kan være med til at spille en positiv rolle i det arbejde. I den konkrete situation er vi desværre kommet til at begå den uheldige fejl at fjerne den begivenhed og video, som Thomas Kvist Christiansen lagde op på sin Facebook-side om Arlette Andersens historie, og det beklager vi. Vi har genoprettet indholdet og taget skridt til at sikre, at vi undgår at lave den samme fejl igen. Vi arbejder løbende på at forbedre vores kommunikation til brugerne på tværs af alle vores apps og services, skriver hun.

Video og begivenhed er tilbage igen

Den meddelelse glæder Thomas Kvist Christiansen, som straks måtte online og tjekke, om videoen og begivenheden var tilgængelig igen, da Fredericia Dagblad ringede til ham. Begge er igen offentlig tilgængelige, og han har fået alle sine vilkår tilbage.

- Det er fantastisk. Det er jeg glad for, siger han.

Han mener dog fortsat, der ligger en principiel diskussion i, hvordan Facebook håndterer sine fællesskabsregler.

- Hvis jeg ikke havde haft medierne - hvis jeg bare skulle kommunikere med en standardrobot - så var jeg ikke kommet igennem. Derfor mener jeg stadig, diskussionen er aktuel. Jeg er glad for, de indrømmer fejlen, og profilen er tilbage til, hvad den var, men alligevel forstår jeg det ikke. Jeg har efterfølgende fået flere kommentarer fra folk, som viser, at flere sidder i samme situation som mig. En skrev til mig, at bare det at lægge et billede af Hitler op er et problem, fortæller Thomas Kvist Christiansen.

Annonce

Både teknologi og mennesker moderer

For ham handler det ikke bare om hans aktuelle sag, som nu er løst til hans tilfredshed, men også om det principielle i, at techgiganters robotter er med til at styre ytringer.


Når man opererer med så store mængder data, bruger vi teknologien til at moderere. Noget bliver sendt til menneskelig gennemgang, og andre steder føler teknologien sig sikker og håndterer det. Det er svært at undgå, der sker fejl, om det er mennesker eller maskiner.

Camilla Nordsted, kommunikationsansvarlig


Dagbladet har derfor talt med Facebooks kommunikationsansvarlige Camilla Nordsted om, hvordan fejlen er opstået, og om det er robotter eller en person, som har slettet indholdet, og hvad det nærmere præcist var, der udløste sletningen. Men hun oplyser, at hun ikke kender detaljerne.

- På nuværende tidspunkt får man at vide, hvilken politik der er overskredet. Om det eksempelvis er hadefuld tale, nøgenhed eller noget andet, og så har man mulighed for at appellere.  Når man opererer med så store mængder data, bruger vi teknologien til at moderere. Noget bliver sendt til menneskelig gennemgang, og andre steder føler teknologien sig sikker og håndterer det. Det er svært at undgå, der sker fejl, om det er mennesker eller maskiner, fortæller hun.

Annonce

Facebook prioriterer indhold til moderatorer

Thomas Kvist Christiansen peger på, at for almindelige mennesker, der har en Facebookprofil, kan det være vanskeligt at gennemskue, hvad der fører til sletning, så derfor ville han ønske, det var muligt at ringe eller chatte med en person hos Facebook, så man kunne kommunikere om sletningen. Det er dog ikke muligt. Han kunne heller ikke være sikker på at få en gennemgang af sin sag på grund af coronapandemien, var beskeden fra Facebook i sidste uge.

- Jeg forstår absolut godt hans frustration. Covid19 har også haft betydning for os. Arbejdet som indholdsmoderator er ikke noget, man bare kan tage med hjem, fordi der er sikkerhedsprocedurer. Derfor har vi prioriteret det indhold, der kan gøre størst skade, højest. Men det er ikke ensbetydende med, at andet ikke bliver gennemgået, forklarer Camilla Nordsted.

Annonce

Telefonopkald er ikke realistisk

- I forhold til et callcenter er det ikke realistisk i forhold til, at vi har tre milliarder brugere. I stedet kommer teknologien ind. Vi har dog Facebooks hjælpecenter på siden, som hjælper folk, ligesom vi også lytter til brugernes oplevelser, oplyser hun.

I forhold til Holocaust så har Facebook tidligere besluttet, at det er tilladt at diskutere historiske begivenheder, men at man ikke tillader indhold, der forvrænger eller fordrejer Holocaust.

- Er det så tilladt at smide et billede af Hitler op?

- Der er en række farlige personer og organisationer, som vi ikke tillader. Men det kan være svært, hvis konteksten indholdet er sat ind i, ikke er tydelig. Det kan være svært at vurdere, om man fordømmer en voldelig handling eller skaber opmærksomhed eller belyser en handling. Vi ser det også i forhold til hadefuld tale, for hvornår er det en dårlig joke eller hadefuld tale. Det er en balancegang, som vi hele tiden forsøger at blive bedre til at ramme, forklarer Camilla Nordsted.

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Kvinde fulgte efter gerningsmand trods dårligt knæ: - Jeg havde jo ikke tænkt mig at fange ham og holde ham fast

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Vin- og cocktailbar er klar til åbning: - Vi glæder os til at vise det endelige resultat

Fredericia For abonnenter

Veteraner på sejltur med ro og rutiner: Snart er der plads til endnu flere

Navne

Oversigt: Disse nekrologer og mindeord bragte vi i juli 2021

Erhverv

Ny virksomhed i byen: Med 30 års erfaring går Peter iværksættervejen

Fredericia For abonnenter

Har uddelt over 20 verbale lussinger til byrådet og især ét parti: Det er en pligt, siger Jens Jørn

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

FC Fredericia

Truppen vokser: FC Fredericia skriver med venstre back

Fredericia

Læser undrer sig: Er den gule trekant en parkeringsfælde?

Danmark

Jimmy er manden bag dramatisk ugleredning: - Selvom man er stor og skaldet og har masser af tatoveringer, kan man godt være blød indeni

Alarm 112

Tyveri af cigaretter i Sønderparkens Nærkøb udviklede sig: Gerningsmand truede ved at trække hånd over halsen

Alarm 112 For abonnenter

Mand kan slippe for fængsel: Tog kvælertag på sin kone

FC Fredericia

Smalkost i FC Fredericia: Klubben tager serie 2- og ungdomsspillere med i pokalkamp

Annonce