Annonce
Fredericia

Facebook truer med at lukke Holocaust-overlevers side: Journalisten bag kan ikke få svar på hvorfor

Den lokale overlever fra koncentrationslejren Auschwitz, 96-årige Arlette Andersen, sammen med journalist Thomas Kvist Christiansen, som har skrevet boget om Arlettes historie: "Vi er her for at dø". Hun har i mange år med et hav af foredrag kæmpet for, at vi skal lære af historien, og at de unge mennesker skal rustes til at være kritiske overfor ekstreme politiske kræfter på yderfløjene. Men nu truer Facebook med at lukke Facebook-siden "Arlette Andersens historie". Arkivfoto: Yilmaz Polat
- Er det robotterne, der er ved at styre vores ytringsfrihed, spørger journalist Thomas Kvist Christiansen, som administrerer Facebook-siden "Arlette Andersens historie". Her har techgiganten slettet indhold, men Thomas Kvist Christiansen kan ikke få at vide hvorfor det er slettet.

Fredericia: 96-årige Arlette Andersen er ufrivilligt blevet omdrejningspunktet i en sag, hvor Facebook truer med at lukke facebooksiden "Arlette Andersens historie", som administreres af journalist Thomas Kvist Christiansen.

Onsdag i sidste uge holdt han et onlineforedrag om Arlette Andersen og hendes historie om at overleve i koncentrationslejret Auschwitz som så mange gange før. Foredraget havde han oprettet som en begivenhed på Facebook, og efterfølgende lagde han videoen med onlineforedraget på Facebook-siden "Arlette Andersens historie".

Kort tid efter får han en besked fra Facebook om, at både begivenheden og videoen er slettet. Men hvorfor så det?

Annonce

- Det er det, der er det store mysterium. En time og tre kvarter efter, jeg har lavet onlineforedraget, får jeg en notifikation fra Facebook om det. Jeg kan ikke booste (reklamere, red.) opslag, og hvis jeg gentager det, jeg har gjort, lukker Facebook min profil. Men jeg ved ikke, hvad jeg har gjort forkert, fortæller Thomas Kvist Christiansen.

Otte års arbejde kan ryge

I en årrække har han arbejdet på at dokumentere Arlette Andersens liv og historie. Den franskfødte kvinde, som har levet det meste af sit liv i Fredericia, overlevede koncentrationslejren Auschwitz under Anden Verdenskrig og er i dag en af de få øjenvidner, der fortsat er i live. Arlette Andersen har i mange år selv holdt foredrag om sine oplevelser, fordi det ligger hende meget på sinde, at historien ikke bliver glemt. Et gerning, hun har modtaget både det danske og franske ridderkors for.

Thomas Kvist Christiansen har fortalt hendes historie i bogen "Vi er her for at dø" og i filmen "Arlette - en historie vi aldrig må glemme".


Lige nu kan jeg bare konstatere, at jeg lever i uvished. Jeg ved ikke, hvad der udløste det. Jeg havde fuld forståelse for, hvis jeg overtrådte nogle regler, men det er lige det modsatte. Jeg synes, problematikken bør løftes op. Det er et demokratisk problem.

Thomas Kvist Christiansen, journalist


Han ved ikke, hvad der har fået Facebook til at slette videoen og begivenheden - og dermed ved han heller ikke, hvordan han undgår det en anden gang. Han fik en besked fra Facebook om, at det var sket, og han kunne erklære sig enig eller uenig. Hvis han erklærede sig uenig, kunne han få en gennemgang af sin sag, og det ville han gerne. Men så lød beskeden fra Facebook, at på grund af Covid19 var bemandingen ikke tilstrækkelig til, at man kunne garantere en gennemgang.

Og da man som bruger af Facebook ikke kan ringe til Facebook, sende en mail eller tilgå en chatfunktion, føler Thomas Kvist Christiansen, han ikke har nogen handlemuligheder.

- Problemet er, at man ikke kan gå i dialog og få en forklaring. Hvis de lukker den her profil, er det otte års arbejde med at kommunikere historie, som ryger. Det er det, hele projektet handler om, fortæller den frustrerede journalist.

Annonce

Universitet mener, Arlettes historie er vigtig

Han tænker på, om nogle kan have anmeldt begivenheden og videoen til Facebook, og der så er sket en automatisk sletning af Facebooks robotter.

- Jeg har en god ven, som har kontakt til flere holocaust-fora, og han siger, flere oplever det samme som mig, fortæller han.

Thomas Kvist Christiansen mener, at Facebooks automatiske reaktion uden skelen til indhold og kontekst fører til censur.

- Er det robotterne, der er ved at styre vores ytringsfrihed, spørger han.

Han er enig i, at Facebook selvfølgelig skal slette de udtryk, der overtræder deres fællesskabsregler, men har svært ved at se, hvordan et foredrag om holocaust for at minde os om at lære af historien kan overtræde Facebooks regler.

- Foredraget onsdag aften har jeg holdt flere gange det seneste halvandet år med de samme billeder og illustrationer. Det har jeg holdt i sognegårde og på skoler. Der er flere billeder af Hitler og andre billeder, der relaterer sig til holocasthistorier, fortæller han.

Han ved dog ikke, om det er nogle af billederne i videoen, som har fået Facebook til at trykke på slet-knappen og derefter automatisk true med lukning af profilen ved gentagelsestilfælde.

- Lige nu kan jeg bare konstatere, at jeg lever i uvished. Jeg ved ikke, hvad der udløste det. Jeg havde fuld forståelse for, hvis jeg overtrådte nogle regler, men det er lige det modsatte. Jeg synes, problematikken bør løftes op. Det er et demokratisk problem, mener Thomas Kvist Christiansen.

På det franske universitet i Clermont Ferrand, hvor Arlette Andersen stammer fra, mener de også, hendes historie er vigtig at mindes. Derfor bliver en universitetsbygning med studieretninger i sprog og multimedia opkaldt efter hende ved et arrangement 25. november 2021.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Flyttede fra 11. sal på Amager til Fredericias ældste bolig: Nordstjernens nye beboere sætter stor ære i historien

Danmark

Mandagens coronatal: Fortsat under 100 indlagte - 17 i respirator

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Drømmer du om et elektronik-job? Elgiganten har mange ledige stillinger i nyt varehus

Danmark For abonnenter

Fup-mails vælter ind: Svindlere udnytter farvel til NemID til identitetstyveri

Fredericia

Kontrakt underskrevet: Derfor bliver nye tennis- og padelhaller forsinket i Erritsø

Erhverv

Barndomsvenner vil gøre din bil skinnende ren: Nu er jagten gået ind efter en garage

Alarm 112

Ung mand ramt af uheld: Nyindkøbt bil udbrændte på vej hjem

Fredericia For abonnenter

Lise Gerdes er 'mor' til mange ude i verden: - Man bliver mødt af det, man selv sender ud

Alarm 112

Nu er brandtomt undersøgt: Flammerne har gjort hellested ubrugeligt

Fredericia

Borgmester vil bruge 30 millioner kroner mere på Fredericia Vold

Sport

Chris Ankers enke: - Jeg kan slet ikke rumme tanken om, at jeg ikke skal kysse min mand igen

Alarm 112

Hellested skal genopbygges hurtigst muligt: Enhedslisten spiller ud med to mio. kr. til løsning

Fredericia For abonnenter

Analyse om borgmesterkæden: Flere vil være kalif i stedet for kaliffen

Middelfart

Konditor storhitter med både chokolade og bryggeri i baglokalet: - Vi satte de første 500 øl til salg, og på en uge var alt udsolgt

Annonce