Annonce
Erhverv

Fagforening: Lad EU-ambassader hjælpe med medarbejderjagt

Danske ambassader i EU-lande skal hjælpe med at finde ansatte til danske virksomheder, foreslår 3F.

Trods corona er Danmarks økonomi i god form, og nogle brancher melder nu om en mangel på arbejdskraft.

Det får fagforeningen 3F til at foreslå, at udvalgte danske ambassader i EU skal hjælpe til med at skaffe udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Det kan for eksempel være de danske ambassadør i Lissabon, Portugal, og i Rumæniens hovedstad, Bukarest.

Annonce

Det skal ifølge 3F-formand Per Christiansen også bidrage til, at arbejdsgiverne i højere grad finder arbejdskraft i EU frem for andre lande.

- Europæere vil have langt nemmere ved at overskue og håndtere en udstationering og ansættelse i Danmark end jobsøgende fra Bangladesh, Columbia eller Tanzania, siger han i en pressemeddelelse.

Det skal i første omgang være en prøveperiode, hvor arbejdsmarkedets parter kan hjælpe med at bemande kontorerne. Så kan det hurtigt komme igen.

Regeringen og støttepartierne har tidligere udtrykt lignende tanker. I forståelsespapiret, som ligger til grund for regeringsdannelsen i 2019, fremgår det, at der skal arbejdes på danske jobcentre i andre lande i Europa.

Der er dog ifølge SMVdanmark ikke sket noget endnu. Og det ærgrer brancheorganisationen, der organiserer små og mellemstore virksomheder.

- Vi har voldsom mangel på arbejdskraft, og vi må tænke kreativt for at skaffe flere hænder og hoveder.

- Og om det i praksis er jobcentre eller ambassader, der står for rekrutteringen i Sydeuropa, betyder mindre, siger politisk chef Mia Amalie Holstein i en kommentar.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ser administrerende direktør Jacob Holbraad ikke umiddelbart 3F's forslag som en farbar vej.

- Jeg synes, ambassader er gode til diplomati, erhvervsfremme, og at de generelt er vigtige for dansk erhvervsliv. Men jeg tror ikke, de er egnede til at formidle job, siger han.

Han peger på, at det kræver stor viden om landenes uddannelser og behovet hos de danske virksomheder.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, ser jeg det som en afledningsmanøvre, som ikke vil bidrage til at løse det omfattende og akutte problem med mangel på medarbejdere, lyder det fra Jacob Holbraad.

Det skal i stedet blandt andet løses ved det forslag, som regeringen fornylig har fremlagt, mener han. Her lægges blandt andet op til at sænke dagpengesatsen for de nyuddannede.

/ritzau/

Annonce
Fredericia For abonnenter

Kommer Korskæparken på ghettolisten?: Beboer advarer mod at 'hvile på laurbærrene'

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Virksomhed flytter fra Nyborg til Fredericia - hjælper med at skaffe penge hjem

Alarm 112 For abonnenter

To unge mænd dømt for afpresning ved IBC: - Vi stikker en pind op i røven på dig

Fredericia

480 tyske krydstogtgæster lyner die Jacke og oplever kølige Fredericia i dag

Fredericia

Læser undrer sig over gadelys-udskiftning: Når kommunen alle 12.000 lamper inden udgangen af dette år?

Lego-familiens pengetank vil hjælpe Danmark til flere OL-medaljer: Donerer 50 millioner kroner

Erhverv For abonnenter

Erritsø-virksomhed er vækstet 100 procent om året - nu er pladsen blevet for trang

Erhverv

Dødsfald i familien blev startskuddet til ny begyndelse: I dag arbejder Petrit som selvstændig

Fredericia

Poul tjekker vaccinetider tre gange om dagen: - Hvorfor kan man ikke booke tid i Fredericia?

Anklager kræver trecifret millionbøde til Dan-Bunkering og vil sende direktør i fængsel

Fredericia

Højhus på 95 meter droppet: Nu forbliver grøn hjørnegrund bare grøn

Alarm 112 For abonnenter

Person omkom efter voldsom brand: Intet tyder på, at der er foregået noget kriminelt

Fredericia

Julehygge gav afbræk fra en økonomisk trængt hverdag: - Vi kommer væk fra den dårlige stemning derhjemme, hvor børnene ved, at der ingen penge er

Annonce