Annonce
Sport

FAKTA: Bliv klogere på VAR i Superligaen

Superligadommer Jens Maae bruger her sin VAR-monitor under en kamp mellem AGF og FC Midtjylland. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
VAR har rettet 27 kampafgørende fejl i løbet af de første 78 kampe med videodommersystemet.
Annonce

Videodommersystemet Video Assistant Referee (VAR) fik sin debut i Superligaen i efteråret. Her kan du blive klogere på, hvad VAR betyder for dansk fodbold:

* Tidsplan:

Efter et års forarbejde med indkøb af udstyr og opkvalificering af dommere blev VAR taget i brug i Superligaen ved starten af 2020/21-sæsonen i midten af september.

* Økonomi:

Udgifterne til indkøb og etablering af VAR-teknologien er delt mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og Divisionsforeningen (klubberne). DBU står for dommeruddannelsen, mens hjemmeholdet afholder dommerudgifterne til hver kamp. Dommerudgifterne før VAR lød på 25.000-30.000 kroner per kamp, og med VAR er udgiften cirka fordoblet. VAR anslås at koste hver superligaklub cirka 500.000 kroner per sæson.

* VAR kan komme i spil på fire områder:

1. Alle scoringer ses igennem, uagtet at der ikke er tegn på, at det angribende hold begik regelbrud før scoringen. Er der eksempelvis offside i opspillet, annulleres målet. Der ses tilbage på den periode, hvor det angribende hold har haft bolden.

2. I tilfælde omkring mulige straffespark. Var der benspænd eller film? Var der arm eller skulder på bolden? Blev et regelbrud begået i eller uden for straffesparksfeltet?

3. Ved situationer, hvor der muligvis skal uddeles et direkte rødt kort (ikke to gule kort).

4. Hvis dommeren giver den forkerte spiller et gult eller rødt kort, kan VAR sørge for, at kortet bliver givet til den spiller, der har begået forseelsen.

VAR-dommerne ser alle situationer igennem i videorummet. De kan orientere kampdommeren om, hvad der er sket, og hvad der bør dømmes. De kan også bede kampdommeren om selv at se situationen igennem på en monitor på sidelinjen, inden kampdommeren tager sin endelige beslutning om en kendelse.

Kilder: DBU, Divisionsforeningen og Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
FC Fredericia

Top-6 er i alvorlig fare: FC Fredericia tabte vindblæst slag i Helsingør

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Fredericia For abonnenter

Opfordring til de shopping-ivrige: Byt dine julegaver til vintervarer og hjælp butikkerne økonomisk

FC Fredericia For abonnenter

Karakterbogen: Et angreb uden bid blev igen dyrt for FC Fredericia

Fredericia

Butiksformand: Corona var den øjenåbner der skulle til - nu er det de fysiske butikkers tur

Annonce