Annonce
Udland

FAKTA: Harry og Meghan smækker med døren til kongehuset

Natten til mandag dansk tid er et interview med prins Harry og Meghan blevet sendt. Her forholdt de sig stærkt kritiske over for det britiske kongehus. Foto: Joe Pugliese/Ritzau Scanpix
Prins Harry og den amerikanske skuespiller Meghan Markle mødte hinanden på en blind date i juli 2016.

Beskyldningerne haglede ned over det britiske kongehus, da prins Harry og hans hustru, Meghan, for første gang i et længere fællesinterview natten til mandag dansk tid satte ord på deres korte tid sammen som en aktiv del af kongefamilien.

I interviewet sagde Meghan blandt andet, at hun blev nægtet professionel hjælp af kongehuset, da hun havde tanker om selvmord, mens Harry sagde, at han har følt sig svigtet af sin far, prins Charles.

Det skete i et interview med tv-værten Oprah Winfrey, der blev sendt på tv-stationen CBS News.

Her kan du blive klogere på stjerneparret:

* Prins Harry og den amerikanske skuespiller Meghan Markle mødte hinanden i juli 2016 på en blind date sat op af en fælles bekendt. Efter to dates i London tog de to til Botswana i Afrika sammen.

* Efter cirka halvandet års forhold friede Harry i november 2017 til Meghan. Parret blev gift 19. maj 2018.

* Natten til mandag dansk tid er det kommet frem, at parret blev gift ved en privat ceremoni tre dage før det offentlige bryllup, hvor kun Harry, Meghan og ærkebiskoppen i Canterbury var til stede.

* Den 15. oktober 2018 blev det på førstedagen af en kongelig rundtur i Australien og New Zealand annonceret, at Meghan var gravid.

* Den 6. maj 2019 fødte Meghan sønnen Archie Harrison Mountbatten-Windsor. De meddelte samtidig, at sønnen ikke ville få en prinsetitel.

* 8. januar 2020 meddelte Harry og Meghan, at de ikke længere ønskede at være fremtrædende medlemmer af kongehuset.

* 18. januar 2020 meddelte det britiske kongehus, at Harry og Meghan fra foråret ikke længere må bruge deres royale titler, og at de mister deres apanage.

Parret meldte samtidig, at de ville flytte til Nordamerika i foråret uden at uddybe yderligere. Det har siden vist sig, at parret flyttede til Los Angeles i Californien, hvor de stadig bor.

* 14. februar 2021 meldte parret, at Meghan var gravid igen. Natten til mandag kom det frem, at de venter en datter.

* 19. februar bekræftede Meghan og Harry endeligt, at de ikke vender tilbage til kongehuset.

* 8. marts (dansk tid) bliver et interview af Harry og Meghan sendt på amerikansk tv. I interviewet er prins Harry og Meghan Markle stærkt kritiske over for kongehuset.

Kilder: Sky News, Reuters, CBS News, Ritzau.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hvis smittetal går over grænsen: Direktion og to politikere kan beslutte nedlukning

Annonce