Annonce
Sport

FAKTA: Horsens-komet er Superligaens yngste målscorer

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
16-årige Jeppe Kjær kan nu både kalde sig historiens yngste debutant og målscorer i Superligaen.
Annonce

AC Horsens-spilleren Jeppe Kjær blev onsdag Superligaens yngste målscorer i historien.

Det skete, da den 16-årige midtbanespiller efter syv minutter bragte Horsens foran med 1-0 i opgøret hjemme mod Hobro i nedrykningsspillets pulje 2. Kampen gik i gang klokken 18.

Kjær er nøjagtig 16 år og 129 dage, og dermed overgår Horsens-talentet den tidligere Vejle-spiller Mads Beierholm, der var 16 år og 263 dage, da han i 2001 scorede i et opgør mod Esbjerg.

Jeppe Kjær blev tidligere på sæsonen Superligaens yngste spiller nogensinde, da han 1. marts som indskifter fik debut på sin 16 års fødselsdag i en kamp mod Randers FC.

Her er et overblik over de ti yngste målscorere i Superligaens historie.

1. Jeppe Kjær (AC Horsens), 16 år og 129 dage (8. juli 2020).

2. Mads Beierholm (Vejle), 16 år og 263 dage (5. august 2001).

3. Kenneth Zohore (FC København), 16 år og 272 dage (30. oktober 2010).

4. Kenni Sommer (Silkeborg), 17 år og 43 dage (14. september 1991).

5. Nikolai Laursen (Brøndby), 17 år og 66 dage (26. april 2015).

6. Mohamed Daramy (FC København), 17 år og 83 dage (31. marts 2019).

7. Morten "Duncan" Rasmussen (AGF), 17 år og 105 dage (16. maj 2002).

8. Nicolai Baden Frederiksen (FC Nordsjælland), 17 år og 149 dage (14. oktober 2017).

9. Adam Sørensen (Lyngby), 17 år og 183 dage (13. maj 2018).

10. Lucas Andersen (AaB), 17 år og 243 dage (13. maj 2012).

Kilder: superstats.dk og Ritzau (i forhold til Jeppe Kjær).

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Tak for kaffe: Ølbrygger åbner kafferisteri i Fredericia

Fredericia

23-årig kom alvorligt til skade på Østerstrand: Er fortsat i kritisk tilstand og skal opereres

Annonce