Annonce
Indland

FAKTA: Indbyggertallet i landkommunerne falder

Færre bor i landkommuner. Flere indvandrere og efterkommere begrænser dog faldet. Læs mere her.

Annonce

Der er kommet færre indbyggere i landkommunerne de seneste ti år. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.

Faldet kunne dog være endnu større, hvis ikke der var sket en tilflytning af indvandrere og efterkommere.

Her kan du blive klogere på udviklingen:

* I de såkaldte landkommuner, hvor den største by er mindre end 30.000 indbyggere, og der er få job, bor omkring 1,2 millioner personer.

* Kommunerne består af både større og mindre byer og landdistrikter. Det er kommuner som Odsherred, Guldborgsund og Aabenraa.

* Indbyggertallet i landkommunerne er faldet siden 2010, hvilket blandt andet skyldes, at befolkningen koncentrerer sig i de større byer.

* En stigning af indvandrere og efterkommere begrænser dog faldet.

* Siden 2010 er der kommet 38.500 flere indbyggere med oprindelse i andre lande end Danmark. Der er derimod kommet 79.000 færre indbyggere med dansk oprindelse.

* Den største stigning er sket blandt folk fra Syrien, der er kommet for asyl.

* Herefter følger østeuropæiske lande som Rumænien og Polen. Her er den primære grund for opholdet arbejde.

* Trods stigningen er andelen af indvandrere og efterkommere dog stadig lavere i landkommunerne end i hele Danmark.

* I landkommunerne er knap hver tiende indvandrer eller efterkommer, mens det på landsplan er omkring hver syvende.

* Det skyldes blandt andet, at andelen i hovedstadsområdet er noget højere.

* Der bor omkring 5,8 millioner personer i Danmark. Det er omtrent fem procent - eller 300.000 personer - mere end i 2010.

* Der er kommet 23.500 flere personer med dansk oprindelse. Antallet af indvandrere og efterkommere er steget med 264.500 personer.

Kilder: Danmarks Statistik.

/ritzau/

Analyse fra Danmarks Statistik
Annonce
Annonce
Fredericia

En kamp om top-8 venter på FHK

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Minister og borgmestre er enige: Tredje Lillebæltsbro står ikke forrest i køen til milliardinvesteringer

FC Fredericia

FC Fredericia tog tre vigtige point og sprang op på andenpladsen

Fredericia For abonnenter

Per og Dennis har ventet i årevis på lokalplaner - politiker vil have fokus på sagsbehandlingstiderne

Annonce