x
Annonce
Danmark

FAKTA: Kommuner kan bygge og renovere uden anlægsloft under krise

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Anlægsloftet for kommuner og regioner ophæves for i år. Det skal sætte gang i økonomien under coronakrisen.

Regeringen har torsdag indgået en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner om en række tiltag, der skal understøtte dansk økonomi under coronakrisen.

Aftalen skal sikre, at virksomheder kommer godt igennem krisen.

Her er hovedelementer i aftalen:

* Anlægsloftet for landets 98 kommuner og fem regioner bliver ophævet i år.

Anlægsloftet dækker over de udgifter, som kommuner og regioner har til byggeri og renoveringer. For kommunerne var beløbet for i år sat til 19,1 milliard kroner.

Med torsdagens aftale kan kommuner og regioner fremrykke investeringer, som kan sættes i gang hurtigt og som udgangspunkt være afsluttet i år. Det skal sætte gang i økonomien, som har blødt under coronakrisen.

KL vurderer, at kommunerne kan fremrykke investeringer for op mod 2,5 milliarder kroner, blandt andet til energirenoveringer af kommunale bygninger.

For Danske Regioner, hvor anlægsloftet for i år er sat til 2,5 milliarder kroner, er billedet lidt anderledes.

Det skyldes, at regionerne står med håndteringen af sundhedsindsatsen mod coronavirus, og det kan betyde, at investeringer kan blive udskudt for at understøtte denne indsats.

* Offentligt indkøb skal understøtte virksomheder.

Kommuner og regioner vil fremrykke betalinger i forhold til de sædvanlige frister. Det skal modvirke, at der opstår likviditetsproblemer hos leverandører af forskellige ydelser.

Kommunerne fremrykker betalinger for op mod fem milliarder kroner, mens Danske Regioner vil gøre det for op mod 1,5 milliarder kroner.

Der bliver afsat en generel lånepulje på 500 millioner kroner til de kommuner, der økonomisk er vanskeligt stillet.

Frem til den 31. oktober i år kan der opnås dispensation fra en række bevillingsregler. Det bliver muligt at forudbetale leverancer, som sker frem til 1. juli, og som har en værdi på højst en million kroner.

Det bliver også muligt at undlade at anvende beføjelser om misligholdelse. Det gælder for eksempel krav om betaling af bod, såfremt en leverance ikke er kommet til tiden på grund af situationen med coronavirus.

Kilde: Finansministeriet.

/ritzau/

Link til artikel fra Finansministeriets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Annonce