Annonce
Indland

FAKTA: Kontakttal fortæller om epidemiens udvikling

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kontakttallet i Danmark er faldet til 1,1 fra 1,3, oplyser minister tirsdag. Læs mere om kontakttallet her.
Annonce

Den seneste uge er kontakttallet - også kendt som smittetrykket - faldet til 1,1 fra 1,3.

Det betyder, at 10 coronasmittede i gennemsnit smitter 11 andre.

Læs her mere om, hvad kontakttallet er:

* Status for en epidemi vurderes blandt andet ud fra kontakttallet - også kendt som smittetrykket.

* Kontakttallet er et beregnet gennemsnit af det antal personer, en smittet person giver smitten videre til befolkningen.

* Kontakttallet afspejler, hvor gode folk er til at holde afstand og vaske hænder, samt hvor mange der er immune.

* Hvis kontakttallet er 1, er epidemien hverken voksende eller aftagende.

* Hvis kontakttallet er over 1, vokser epidemien.

* Hvis det er under 1, aftager epidemien.

* I en epidemisituation med lav forekomst af smitte vil svingninger omkring 1 være forventeligt.

* Hvis kontakttallet er i vedvarende stigning, er der grund til særlig opmærksomhed.

* Kontakttallet beregnes på baggrund af udviklingen i indlagte patienter og bekræftede smittetilfælde.

* Fordi der går noget tid, fra en person smittes og udvikler symptomer, og der yderligere går noget tid før indlæggelse, vil der være forsinkelser i beregningen af kontakttallet.

* Da kontakttallet estimeres på baggrund af et tidsvindue på syv dage, kan der gå et par dage, før ændringer kommer til udtryk i kontakttallet, afhængig af hvor stort faldet eller stigningen er.

Kilde: Statens Serum Institut (SSI).

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Haller retter ind efter nye corona-regler - personale har knoklet for at blive klar til nye krav

Annonce