Annonce
Indland

FAKTA: Nyt sogn ramt af nedlukning - få overblikket her

En automatisk model for nedlukning har lukket otte sogne. Få overblikket her.

Ølgod Sogn i Varde Kommune er det seneste til at blive lukket på grund af for høj smitte.

Skoler, fritidsordninger og indendørs kultur- og idrætsliv bliver lukket, hvis smittetallene i et sogn overskrider tre værdier.

Der skal over de seneste syv dage have været mindst 20 smittetilfælde i sognet, antallet af smittede per 100.000 indbyggere er over 400, og positivprocenten er over to.

Det var en del af den aftale om genåbning, som faldt på plads natten i sidste uge. Se her, hvilke sogne og kommuner der er ramt af lokal nedlukning.

* Ølgod, Varde Kommune - nedlukket siden 21. april.

* Avedøre Sogn, Hvidovre Kommune - nedlukket siden 18. april.

* Gellerup Sogn, Aarhus Kommune - nedlukket siden 17. april.

* Hvirring Sogn, Hedensted Kommune - nedlukket siden 16. april.

* Ravnsbjerg Sogn, Aarhus Kommune - nedlukket siden 16. april.

* Sankt Pauls Sogn, Københavns Kommune - nedlukket siden 15. april.

* Fredens Sogn, Herning Kommune - nedlukket siden 13. april.

* Hedeager Sogn, Herning Kommune - nedlukket - siden 12. april.

Kilde: Statens Serum Institut.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce