x
Annonce
Danmark

FAKTA: Sådan fungerer det kommunale anlægsloft

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Det kommunale Danmark har jævnligt været utilfreds med anlægsloftet, der sætter en grænse for renoveringer.

Hvert år mødes den siddende regering med Kommunernes Landsforening (KL) og indgår en økonomiaftale. Et delelement i aftalen er det kommunale anlægsloft.

Her er fakta om det kommunale anlægsloft:

* Anlægsloftet dækker over det beløb, som Danmarks 98 kommuner samlet set må bruge til blandt andet at renovere og bygge nye bygninger.

* I aftalen, der blev indgået i september sidste år, blev det kommunale anlægsloft for i år fastsat til 19,1 milliard kroner.

* Det var en forhøjelse på 1,3 milliarder kroner i forhold til anlægsloftet for 2019.

* Kommunerne har jævnligt beklaget sig til skiftende regeringer over anlægsloftet, fordi kommunerne har ment, at loftet har sat en stopper for kommunal renovering og nybyggeri.

* Skiftende regeringer har ønsket at have et anlægsloft, blandt andet for at sikre mod overophedning af økonomien.

Kilde: KL

/ritzau/

Link til artikel fra Kommunernes Landsforenings hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Annonce