Annonce
Fredericia

Faktatjek: Har skole og børnehave virkelig plads, hvis der flytter mange børnefamilier til Skærbæk?

En vælger i Skærbæk var ikke overbevist, da der blev refereret til fremtidsprognoser for udviklingen i børnetallet i børnehave og skole. Hun bad dagbladet tjekke, hvordan forvaltningen kommer frem til, at skole og dagtilbud kan løfte opgaven.  Foto Ludvig Dittmann
Venstres byrådskandidat, Kenny B. Olsen, nævnte på et vælgermøde i Skærbæk, at prognoser viser, at skole og daginstitution har plads til flere børn, hvis børnefamilier flytter ind i de mange nye boliger, der er på vej i området. Men passer det, spørger vælger Jytte Kaad.

Skærbæk: Fremtidsprognoserne viser, at den lokale skole og børnehave har plads til flere børn, hvis børnefamilier vælger at flytte ind i de mange nye boliger, der er på vej i Skærbæk.

På et vælgermøde refererede byrådskandidat Kenny Bruun Olsen (V) til disse prognoser, da vælgeren i Skærbæk, Jytte Kaad, spurgte, om der var plads på skolen og i børnehaven.

Jytte Kaad er dog ikke overbevist.

Annonce

- Vi får at vide herude, at skolen og daginstitutionen er fyldt op, når der så er planer om 200 nye boliger, kan det ikke undgås, at der kommer flere børnefamilier og en del flere børn. Så hvad er det for et grundlag Fredericia Kommune bruger, når de siger, at skole og børnehave kan følge med? Det vil jeg gerne have belyst, siger Jytte Kaad og tilføjer:

- Regner de med at sende børn på den anden skole i distriktet? For der hopper kæden af for mig, for man flytter ikke til Skærbæk for at sende børn i skole i Taulov.

Det korte svar fra både børn- og ungeforvaltningen, at den er god nok. Men det mere nuancerede svar lyder, at prognoserne indeholder mange ubekendte faktorer.

Plads nok trods flere børn

Prognoserne viser, at der de næste 12 år vil være et stigende antal børn i alderen 0 til 6 år.

Ifølge prognosen vil antallet af børn i den aldersgruppe stige fra 175 i dag til 222 i 2032.

Vi får at vide herude, at skolen og daginstitutionen er fyldt op, når der så er planer om 200 nye boliger, kan det ikke undgås, at der kommer flere børnefamilier og en del flere børn. Så hvad er det for et grundlag Fredericia Kommune bruger, når de siger, at skole og børnehave kan følge med?

Jytte Kaad, vælger fra Skærbæk

Det stigende antal børn kan børnehaven godt løfte ifølge leder af dagtilbud i Fredericia Kommune, John Nyborg.

- Nogle vælger dagpleje, private løsninger eller passer egne børn. Når vi tager det med, så kan vi godt løfte opgaven i Fyrtårnet (børnehaven i Skærbæk, red.), siger Nyborg.

Hvad lægger I til grund for den vurdering?

- Vi har kontakt til jordemødrene, så vi ved jo, hvor mange der bliver født hvert år, så vi har en klar ide om, hvor mange der skal have pasningstilbud året efter. Det, vi ikke ved, er, hvor mange der flytter til eller fra området, siger John Nyborg og tilføjer:

- Prognoser er en matematisk beregning. Som det ser ud for de kommende år, kan Fyrtårnet godt tage flere børn. Og Fyrtårnet, dagplejen plus de private institutioner vil kunne dække ind de kommende tre år. Det er lidt mere usikkert på den lange bane, men bliver der behov, retter vi til.

Annonce

God plads på skoler næste 11 år

Fredericia Kommunes chef for dagtilbud, børn og skoler, Magnus te Pas, ser heller ikke grund til bekymring for, at hverken daginstitutioner eller skolen kan klare øget tilflytning af børnefamilier.

- Med hensyn til skoledelen ser vi ikke udfordringer i Fjordbakkedistriktet ud fra vores beregninger – hverken i Skærbæk eller Taulov. Der er fin belægning, men der synes ikke at blive øget pres, lyder det fra Magnus te Pas, som tilføjer:

- Der bygges i Skærbæk, men prognoserne viser, at der ikke bygges så meget, at der forventes øget elevtal. For der forventes omvendt færre skolebørn i de nuværende boligkvarterer, hvor de nuværende elever bor, fordi der bliver nogle ”sølvbryllupskvarterer” her i en periode, som ikke rummer ligeså mange skolebørn som i dag.

Hvor belægningsgraden på skolen i Skærbæk i dag er 73 procent, viser prognosen, at den om 11 år vil være 70 procent.

Annonce

Plads til cirka 60

Distriktsskoleleder på Fjordbakkeskolen, Jens Baj Madsen, kan de næste tre til fem år tage 100 elever mere alene på skolen i Skærbæk. I hele distriktet er der plads til dobbelt så mange.

- Ser vi ind i de næste tre til fem år, så vil vi have over 100 ledige pladser på skolen i Skærbæk, hvis alle klasselokaler kunne rumme de 28 elever, vi må have i en klasse. Der er dog nogle nuancer, for nogle klasselokaler på skolen i Skærbæk er så små, at der max kan være 24 elever. Med de forbehold vil der være 60 pladser., siger Jens Baj Madsen og tilføjer:

Fjordbakkeskolens distriktsskoleleder har plads til flere elever på begge skoler i distriktet. I afdeling Skærbæk har han plads til 60 elever de næste tre til fem år. Foto Ludvig Dittmann

- Nu er det en distriktsskole, så skulle pladserne i Skærbæk slippe op, så har vi også ledige pladser i Taulov.

En anden vigtig forudsætning for, at Fjordbakkeskolens afdeling i Skærbæk kan tage flere elever er, at det kun er gældende, hvis elever, der kommer til, fordeler sig på årgangene.

- Vi kan få større problemer tidligere, hvis mange kommer ind på én årgang, siger Jens Baj Madsen, der peger på et område, der ikke kan klare et øget antal elever:

- Vi har et meget populært fritids- og klubtilbud for 3. til 6. klasse, og der er vi pressede på faciliteterne.

Derfor havde distriktsskolelederen håbet, at politikerne havde prioriteret skolen i Skærbæk, da børne- og skoleudvalget sidst i august fordelte de 340 millioner kroner, der er sat af til renovering af kommunens folkeskoler.

Fjordbakkeskolens afdeling i Skærbæk er nummer seks på forvaltningens prioriteringsliste over skoler, der trænger til renovering. Politikerne i udvalget valgte at fordele pengene til de fire første skoler på listen.

Hvornår de næste skoler på listen kan blive renoveret, afhænger af hvornår politikerne afsætter de resterende 300 millioner kroner, der mangler for at få renoveret de af kommunens skoler, der trænger.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Hjemme i Pjedsted overgik debutant alle andre - også borgmesteren: Ny Venstre-profil er født ind i politik

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Åbner til marts: Nyt supermarked skal ansætte over 50 nye medarbejdere

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Alarm 112

Igen ballade ved natklub: Kvinde rev politibetjent i håret, og det får konsekvenser

Erhverv For abonnenter

Iværksætter håber på gennembrud i energieventyr efter 15 år: - En deadline er for mig det samme som at give op

Kæmpe smitteudbrud efter julefrokost med gymnasieelever: 38 bekræftet smittet med omikron-variant

Fredericia For abonnenter

Da alt så sort ud, blev fællesskabet et vendepunkt for gigtramte Anne: - Hvis man har et trist liv, skal man blive frivillig. Det giver så meget

Fredericia

Jeanette kan ikke få nok af december: - Jeg render gerne rundt med nissehue og synger julesange på jobbet

Fredericia

Se billederne: Velklædte elever genoptog tradition med skolebal og særlig dans

Dall: Nu kulminerer måneders dårligdomme for Mette Frederiksen

Sport

Skal det være i Spanien, at Mie Højlund får opfyldt en hed drøm?

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Fredericia

Gys på volden giver gysser til lokal velgørenhed

Annonce