Annonce
Fredericia

Familiemenneske: Jeg kan ikke undvære de sociale medier

Bente Hedemann er ofte klar med iPad'en i sofaen. De sociale medier bruger hun ivrigt, hvad enten hun vil lufte holdninger og interesser eller holde kontakten med børnebørn og den øvrige familie. Foto: Jørgen Hasseriis
Hun er mor, mormor og svigermor, og så kan man ikke komme uden om de sociale medier. Bente Hedemann peger dog også på farerne ved de mange muligheder i hverdagen. Selv om hun har enorm glæde ved det, mener hun også, at det kan være et problem for specielt børn og unge, og så har hun sine overvejelser som fagperson - som krisecenterleder i byen.
Annonce

Fredericia: Der er ikke noget som følelsen af at være tæt på børnebørnene. Hvad enten man er mormor eller bedstefar og alle andre titler derimellem. Det går lige i hjertet, når de små søger hen til én, og man bekræftes i al den umiddelbarhed, nysgerrighed og kærlighed.

I dag kan det gøres helt uden kropslig kontakt - nemlig via computeren eller tabletten. Det kan være rart i en coronatid - ja, det kan i det hele taget være rart. For eksempel hvis vi facetimer.

Netop den kontaktform er Bente Hedemann rigtigt glad for at have styr på. Det mindste barnebarn, Sirius på tre år, kan for eksempel være med, når Bentes datter lige ringer op, så han kan hilse på Balder, mormor og morfars welsh springer spaniel.

Eller Bente Hedemann kan blive opdateret af storebroren Noa på 10 år. Han ringede lige mormor op forleden.

- Han bor ellers lige ovre i nabokvarteret, men han ville bare fortælle, at det gik godt med skole-hjem-samtalen, smiler hun.

- Jamen, det rammer mig bare så dybt. Jeg blev så glad. Tænk sig, at han ringede mig op for at fortælle det, siger Bente Hedemann og holder hånden ind til brystet.

Annonce

Verden er lille

Netop de sociale mediers evne til at knytte kontakt mellem generationerne har betydning for, at Bente Hedemann har truffet sit valg. Det begyndte egentlig, da hun fik sin "gamle mor" med på ideen om at bruge denne kommunikationsform.

- Jeg kunne jo se nogle muligheder i det. At min gamle mor kunne facetime med os, siger hun.

Hendes klare tilvalg indbefatter dog også nogle fravalg. Hun bruger de sociale medier forskelligt. Når hun og manden Erik skal holde sig opdateret med familien, er det for eksempel ikke Facebook, men typisk på Whatsapp, det sker. For hvordan går det nu med datteren i Holland eller svigersønnen i Kina?

- Så kan vi følge med i, hvad der sker hos dem, og hvordan de har det. Jamen, det er da genialt, så bliver verden bare lille, udbryder Bente Hedemann.

Annonce

Fare for kontrol

Men Bente Hedemann advarer også. Man bør være opmærksom på faldgruberne.

Hun er leder af Fredericia Krisecenter og har på den vis nogle hensyn at tage. Krisecentret har sin egen side på nettet og på Facebook, men der er mange oplysninger, det ikke går at bringe her. Billeder af indretningen, personer og den slags.

Krisecentret har med sårbare personer at gøre - fysisk eller psykisk voldsramte kvinder, der søger tilflugt her i en meget turbulent periode af deres liv. Dér må man ikke give forkerte personer ideer til noget, ligesom det også gælder for beboerne selv, at de må sørge for ikke at bruge de sociale medier.

- Der er jo fare for kontrol. Der kan være en gps sat til i barnets iPad eller andet. Der er uanede muligheder for kontrol. Og lykkes det at finde hende, skal hun videre til et andet center, fortæller Bente Hedemann, der sørger for at hjælpe beboerne med at sikre sig, at de ikke efterlader fodspor i den digitale verden.

Det gælder også for hende selv som leder af et krisecenter, at hun ikke udbasunerer nogle bestemte holdninger, der kan forplumre hendes rolle.

- Formidler jeg noget fra mit stofområde, er det altid som ren information og oplysning, pointerer hun.

Annonce

Bolig, mad og hund

Hun har dog behov for at give sin mening til kende om andre ting, og her kan hun godt mærke, at det er rart at have muligheden for at komme af med sin holdning.

- Jeg er bevidst om, hvad jeg lægger ud. Jeg blander mig gerne i debatten, og nogle gange gibber det jo i mig efter at kommentere noget, hvis jeg er rygende uenig. Det er typisk på Facebook. Twitter har jeg på en eller anden måde aldrig rigtigt fået gang i, siger hun.


Jeg er bevidst om, hvad jeg lægger ud. Jeg blander mig gerne i debatten, og nogle gange gibber det jo i mig efter at kommentere noget, hvis jeg er rygende uenig. Det er typisk på Facebook. Twitter har jeg på en eller anden måde aldrig rigtigt fået gang


Instagram bruger hun til de bløde ting, interesserne. Billeder af Balder, boligindretning, mad og den slags.

Annonce

Pas på de unge

Så alt i alt er hun superglad for internettet og de sociale foras muligheder, men hun har en lille bekymring omkring børnene og de unge.

- Sociale medier er en del af verden, men vi har i for lang tid ladet det køre. Uddannelsesinstitutionerne har en vigtig rolle her. Det har forældrene også. Vi må ikke sylte de unge, og de risikerer at blive dårligere til at interagere. De kan få sværere ved at afkode, hvad man mener, når det hele foregår på det socialt medie. Vi kan jo se, hvor meget det rammer, og tonen er blevet hårdere og mere hæslig. De bliver socialt amputerede, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Kunderne var klar fra start: Julegavebyt, osetrang og støtte til butikshandlen fyldte på genåbningsdag

Fredericia

To kæledyrsbutikker bliver til én: Maxi Zoo overtager Petworlds placering

Alarm 112

Frækt indbrud natten til mandag

Annonce