Annonce
Alarm 112

Far erkender overgreb: Datter og veninde blev misbrugt og filmet

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En mand fra Sydsjælland lavede børnepornografiske videoer og begik overgreb på sin datter og hendes veninde.
Annonce

Med et enkelt nik til de fremmødte tilhørere trådte en 46-årig mand onsdag eftermiddag ind i retssal 6 i Retten i Roskilde.

Manden var sigtet for at have begået voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje mod to mindreårige piger.

Det ene offer er hans biologiske datter, mens den anden pige er datterens jævnaldrende veninde.

Pigerne var ni og ti år, da de blev udsat for overgreb. Overgrebene skete i sommeren og efteråret 2018 - primært ved, at han befølte børnene i skridtet.

Sagen blev ført som en tilståelsessag. Mandens forsvarer, Flemming Wahren, bekræftede ved retsmødets begyndelse, at den sigtede erkendte sig skyldig.

Og efter halvanden times fremlæggelse af beviser og vidneforklaringer nåede dommer Anna Lindgren frem til en klar konklusion.

Den 46-årige mand fra Stevns er skyldig - både i seksuelle overgreb mod sin datter og hendes veninde og en række andre anklagepunkter.

Foruden de fysiske overgreb var manden sigtet for at have været i besiddelse af børnepornografiske billeder og videoer af de to børn.

På en computer og et usb-stik fandt politiet 162 billeder og 16 optagelser af mandens egen datter.

Derudover havde han seks børnepornografiske billeder og en video af den anden pige samt 13 billeder og seks videooptagelser af andre børn.

Overgrebene fandt sted i en mindre by på Stevns.

Adskillige pårørende til ofrene var mødt op i Retten i Roskilde. Flere måtte vente uden for retslokalet, som ikke havde plads til dem alle.

Selve straffen blev dog ikke udmålt onsdag eftermiddag.

Forsvarer Flemming Wahren og anklager Magnus Mølholm var uenige om, hvilken sanktionen der ville være den rette.

Mens førstnævnte ønsker, at hans klient får en dom med betingelse om sexologisk behandling, kræver anklageren en ubetinget fængselsdom.

Dommeren besluttede på den baggrund, at et nævn under Kriminalforsorgen skal vurdere, hvilken straf der er mest passende, inden der træffes en afgørelse.

Den endelige dom bliver derfor først afsagt den 3. september.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Mand på Østerstrand truede med at stikke folk med kniv: Sigtet for trusler på livet

Fredericia For abonnenter

Plads til 3. halvleg i idrætscenter: Ny café, billetsalg og slænge-område samles

Fredericia

Borgmester varsler mere hjemmearbejde: Få coronasmittede i Fredericia må ikke blive en sovepude

Annonce