Annonce
Fredericia

Fartgrænsen hæves på lokale motorveje: 30 sekunder hurtigere til Vejle

Snart bliver 110 km/t-skiltet fjernet på to motorvejsstrækninger syd for Vejle. Arkivfoto: Kim Haugaard
I nær fremtid kan bilisterne træde lidt hårdere på speederen på motorvejsstrækningerne syd for Skærup.

Fredericia/Taulov: 130 i stedet for 110 kilometer i timen.

Den hastighedsforøgelse vil trafikanter på motorvejen syd for Skærup mod henholdsvis Fredericia og Kolding opleve i en ikke fjern fremtid.

Ifølge Vejdirektoratets statusrapport "Statsvejnettet 2019" skal en række udvalgte strækninger i løbet af de kommende to år sikres, så bilisterne kan køre 130 km/t mod 110 i dag - og her er de to ben i motorvejsstrækningen fra Skærup mod syd med i puljen sammen med blandt andet en delstrækning af motorvejen mellem Odense og Nyborg og motorvejen nord for Aarhus mod Grenaa.

Annonce

171 dræbt i trafikken

Ifølge Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet" mistede 171 personer livet i trafikken på de danske veje i 2018. Dermed blev 2018 året med næstfærrest dræbte, siden Vejdirektoratet begyndte at føre statistik. 3287 kom til skade - og det var lidt flere end gennemsnittet de foregående fem år.

Mens antallet af dræbte faldt på det samlede vejnet, steg det til gengæld på motorvejene. 21 mistede livet, og 213 kom til skade. Vejdirektoratet peger dog på, at trafikken på motorvejen er steget med 34 procent siden 2008, mens antallet af ulykker med personskade er faldet med 25 procent.

Ifølge direktoratets statistik skyldes 61 procent af dødsulykkerne uopmærksomhed eller utilstrækkelig orientering. 42 procent hang sammen med for høj hastighed og 25 procent, at en bilist kørte i påvirket tilstand. 30 procent af de dræbte havde ifølge Vejdirektoratets dødsulykkesstatistik (DUS) ikke sele på.

Kilde: Statsvejnettet 2019

Hurtigere mod Skærup

Muligheden for at køre hurtigere kommer efter, at det sidste år blev tilladt at køre 120 km/t på en række strækninger - blandt andet på E45 mellem Vejle Syd og Skærup. Nu kan bilisterne altså træde lidt hårdere på speederen hele vejen til motorvej E20 ved henholdsvis motorvejskryds Kolding og motorvejskryds Taulov.

Mens der har været motorvej mellem Vejle og Kolding siden 1980, kom strækningen mellem Vejle og Taulov først på motorvejskortet i 1994. Andre strækninger har de seneste 15 år gradvist fået hævet hastigheden til 130 km/t, men de to motorvejsben syd for Vejle ikke kommet med på trods af, at der ikke er tilslutningsanlæg, og at strækningerne heller ikke er særligt belastede.

Sparer et halvt minut

Vejstykket mod Kolding er godt seks kilometer langt, mens der er syv kilometer til motorvejskryds Taulov fra Skærup. Det betyder, at bilisterne kan spare i omegnen af et halvt minut, hvis de vælger at hæve hastigheden fra 110 til 130, når vejene er klar til den ekstra fart.

Om det står mål med miljøbelastningen og benzinforbruget, er jo op til den enkelte at vurdere, men muligheden kommer.

Den øgede hastighed betyder naturligvis også, at bilister sydfra kommer hurtigere frem til Vejlefjordbroen og dermed Vestdanmarks mest trafikerede strækning.

Det er på disse vejstrækninger, at Vejdirektoratet vil tillade højere hastigheder i løbet af de kommende to år. Kort: Vejdirektoratet Statsvejnettet 2019

Kritisk trængsel på hverdage

Trafikmålingerne viser, at broen passeres af 87.649 biler på et døgn. Det er 2000 flere end den næstmest belastede strækning: Sønderjyske Motorvej lige nord for Kolding.

Vejdirektoratet har også set på hverdagstrafikken. Tager man weekendtrafikken ud af statistikken, er Vejlefjordbroen oppe på en årsdøgnstrafik på 94.300. Det betyder, at broen på hverdage har passeret grænsen for såkaldt kritisk trængsel.

Grænsen er på 94.000, og når den overskrides, er der kritisk trængsel - en situation der af Dansk Trafikforskning defineres på følgende måde:

Kritisk trængsel optræder, lige før eller når en vejs kapacitet er brugt op, svarende til en kapacitetsudnyttelse på 95 procent eller derover. Her er hastigheden på en motorvej typisk reduceret med 25-30 km/t, og der er høj risiko for, at trafikken pludselig går i stå.

Generelt er trafikken vokset med 1,2 procent i løbet af 2018, men motorvejstrafikken er vokset med 3,1 procent - ifølge Vejdirektoratets rapport.

På Vejlefjordbroen er trafikken steget med 1800 biler i døgnet. Det svarer til en stigning på godt to procent - men på hverdage er der ifølge tallene alvorlig fare for kritisk trængsel på trods af udvidelsen til seks spor for seks år siden.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce