Annonce
Udland

Fauci forventer ikke ny nedlukning i USA trods Delta-udbrud

En læge fra USA's Nationalgarde hjælper til med vaccinationer i byen East Hartford i Connecticut tidligere på året. Smitteekspert Anthony Fauci mener, at tilstrækkeligt mange amerikanere er vaccineret til, at man kan undgå en ny nedlukning. (Arkivfoto). Foto: Jessica Hill/Ritzau Scanpix
Antallet af vaccinerede i USA er ikke nok til at knuse Delta, men nok til at undgå nedlukning, siger rådgiver.

USA vil formentlig ikke blive tvunget til at lukke samfundet ned igen, selv om landet oplever en stigning i antal nye coronatilfælde på grund af Delta-varianten.

Det siger præsident Joe Bidens førende rådgiver på området, smitteekspert Anthony Fauci.

USA vil opleve "noget smerte og lidelse i fremtiden", siger han.

Annonce

Men udbredelsen af vacciner betyder, at der formentlig ikke vil være nedlukninger og et lige så højt antal dødsfald.

Knap seks ud af ti amerikanere over 12 år er fuldt vaccinerede nu.

- Jeg tror, at vi har en tilstrækkelig høj procentdel af folk her i landet, siger Fauci med henvisning til andelen af vaccinerede.

- Ikke nok til at knuse udbruddet. Men jeg vil tro, at det er nok, til at vi ikke kommer i den situation, vi befandt os i sidste vinter, tilføjer han i et interview med tv-stationen ABC News søndag.

Men samtidig advarer han om, at "tingene bliver værre", i takt med at Delta-varianten breder sig i USA.

- Vi har 100 millioner mennesker i dette land, der er berettigede til at blive vaccineret, men som ikke bliver det, siger Fauci.

Antallet af nye smittetilfælde i USA er næsten fordoblet i løbet af de seneste ti dage.

I mange stater stiger antallet af coronasyge, der bliver indlagt på hospitalerne. Det gælder især i Florida og andre stater, hvor andelen af vaccinerede indbyggere er lav.

Det stigende antal smittede og indlagte kan være det, der får flere amerikanere til at tage imod vaccinen, håber direktør Francis Collins fra USA's Nationale Institut for Sundhed.

- Vi har desperat brug for, at det sker, hvis vi skal slå denne Delta-variant på plads. For lige nu har den en ret stor fest midt i landet, siger han til tv-stationen CNN.

Særligt Florida er hårdt ramt af smitten. I løbet af den sidste uge er 110.000 af delstatens rundt regnet 22 millioner indbyggere konstateret smittet med coronavirus. Det er en stigning på 50 procent i forhold til ugen inden.

/ritzau/Reuters

Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Karakterbogen: FC Fredericia spillede langt under niveau i Køge

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
FC Fredericia

Andet nederlag i træk i 1. division: FC Fredericia brændte for meget og faldt med et brag i Køge

Fredericia For abonnenter

Ventelisten vokser: Borgerlige vil have private til at bygge plejehjem

Erhverv

Stor energikoncern satser på ladestandere til elbiler: Opkøber en tredjedel af nystartet virksomhed

Fredericia

Pizzeria sat til salg: Helbredsproblemer tvinger Ugur til afsked efter 21 år bag disken

Kolding

Lyt: Videoovervågning af hjemmeplejen - Er der en lummerfætter i Kolding?

Fredericia

Læser I med, mænd? Mikkel er på vej med en gågadebutik for jer

Fredericia For abonnenter

Charlotte valgte corona-job med hjertet: Hun har stukket i hundredvis af overarme

FC Fredericia

Se videoanalysen: FC Fredericia er stort set sikker på top-6: Så få point skal der til, før sæsonens mål er opnået

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

Fredericia HK

Skamfuldt og respektløst: Derfor drømmer FHK-streg ikke allerede om Gudmundur Gudmundsson

Annonce