Annonce
FC Fredericia

FC-angriber: Heden tog toppen af vores pres

Dennis Høegh og FC Fredericia havde svært ved at presse højt i den ulidelige varme. Arkivfoto: Ole Nielsen
FC Fredericias forreste mand havde svære arbejdsbetingelser mod Vejle. Gæsterne ville presse aggressivt, og det var svært i heden.
Annonce

Vejle: FC Fredericia tabte 2-0 til Vejle og lykkedes aldrig med at skabe store chancer i kampen. Den blev afviklet i en trykkende hede, og det tog toppen af FC Fredericia. Kampen blev spillet klokken 13 den 27. juni, og det havde rutinerede Høegh alligevel aldrig prøvet før.

- Da vi havde Ove Pedersen som træner, spillede vi 1-1 her i den første kamp. Og den husker jeg også som værende ulideligt varm, men jeg har ikke spillet på det her tidspunkt før, sagde angriberen og fortsatte.

- Det var virkelig varmt. Vores tilgang var, at vi ville presse dem lidt højere. Det fungerede fint, men vi havde haft de ekstra 20 procent, hvis vejret havde været anderledes. I et tæt program, var der bare ikke kræfter til det.

Vejle er det 1. divisions bedste hold til at forsvare eget mål, mener Dennis Høegh.

- Vejle kan forsvare i uendeligheder, og det er tit det, vi har problemer med mod dem. Fra sidste tredjedel og ned er de virkelig dygtige til at forsvare. Jeg synes ikke, de spillede godt, men de var solide, sagde han.

Han har kontraktudløb efter sæsonen men håber på at blive i klubben for at vise, at man kan rykke op og spille attraktiv fodbold samtidig.

- Det er historien om 1. division. Man kan forsvare den hjem, hvis man er god til det, og det vil vi rigtig gerne bryde med. Vi vil gere vise, at man kan angribe kampene på en anden måde.


Det var virkelig varmt. Vores tilgang var, at vi ville presse dem lidt højere. Det fungerede fint, men vi havde haft de ekstra 20 procent, hvis vejret havde været anderledes.

Dennis Høegh, FC-angriber
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Hvor blev lyrikken af?

Annonce