x
Annonce
FC Fredericia

FC-cheftræner: Træls at spille i blæst med stormstyrke

Jonas Dal er efterhånden træt af at spille træninngskampe i strid vind. Forhåbentlig falder blæsten, når Fremad Amafer venter om en uge. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Jonas Dal fik ikke det ud af den sidste træningskamp, som han gerne ville have haft. Men han ønskede ikke at male fanden på væggen, selvom FC Fredericia tabte 1-0 til Skive.

Højslev: Et 1-0-nederlag til Skive, en halvdårlig præstation og vejrforhold, der gjorde det umuligt at spille fodbold.

Nej, FC Fredericias sidste træningskamp før 1. division genoptages var ikke nogen drøm for cheftræner Jonas Dal.

- Hvad er det, man siger: En dårlig generalprøve giver en god premiere, sagde Jonas Dal med et skævt smil.

- Det er træls at spille i blæst med stormstyrke. Det var den tredje træningskamp i træk, hvor vi måtte gøre det, for det blæste også i begge kampe i Tyrkiet. Selvfølgelig er det træls, sagde Jonas Dal.

Nederlaget bekymrede han sig ikke ret meget om.

- Vi får rent faktisk spillet fodbold. Vi får bolden ned på gulvet, og vi kreerer tre-fire kæmpe chancer, som vi skal score på. Desværre er det dem, der scorer kampens eneste mål, sagde Jonas Dal.

På lørdag går det løs på Amager, og FC Fredericia skal forsøge at vinde og gå forbi Vejle på førstepladsen. Kampen mod Skive fik ikke rystet Jonas Dals tro på tingene.

- Vi gør det fint, og vi står også udmærket i forsvaret. Da vi skifter syv mand, giver det selvfølgelig noget uro, men så længe vi vinder, når det gælder, betyder nederlaget i dag ikke noget, sagde han.

Hvad er det, man siger: En dårlig generalprøve giver en god premiere.

Jonas Dal, cheftræner for FC Fredericia

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce