Annonce
FC Fredericia

FC Frederica tog trykket af Kolding og vandt

FC Fredericia-målmand Alexander Nybo (i baggrunden) stod en stærk kamp, og der skulle et straffespark til, inden det lykkedes Kolding IF at passere ham. Foto: Søren Gylling
Jonas Dal kaldte kampen mod Kolding IF én af FC Fredericias bedste i denne sæson.

Kolding: Hektisk, intenst og dramatisk.

Sådan er lokalopgør ofte, men ikke det, FC Fredericia torsdag aften spillede i Kolding.

FC Fredericia kom fra mødet med Kolding IF med en sejr på 2-1, og ifølge FC Fredericia-keeper Alexander Nybo var det fredericianernes fortjenste, at de undgik at blive involveret i en åben slagudveksling.

- Kolding havde meget svært ved at stresse os, og i store dele af kampen lykkedes det for os at tage trykket af dem, siger Nybo efter kampen.

FC Fredericia-mandskabet spillede ifølge målmanden med masser af bevægelse, og det var yderst sjældent, at defensiven kom under nævneværdigt pres.

- Vi satte vores spil godt, og det skabte masser af plads til vores backs og kanter, siger Alexander Nyborg.

Trods god kontrol over kampen slog hjemmeholdet tilbage, da det cirka 10 minutter før tid fik et straffespark, som den tidligere FC-angriber Jeppe Hansen udnyttede.

Så forventede alle, at Kolding IF satte et massivt pres ind, men det kom aldrig.

- Vi fik sat vores eget spil, og vi modstod de lange bolde. Vi fik skubbet godt op, så Kolding aldrig kom ind i vores straffesparksfelt og blev farlig, sagde han.

Annonce

Satte de lange folk ind

Det hjalp, at FC Fredericia skiftede et par store fyre ind i form af Mathias Nygaard og senere Lucas Enevoldsen.

De to rager godt i vejret, og det var helt bevidst, at de mod slutningen skulle på banen.

- Vi vidste godt, at vi skulle have et par store ind, når de bare sparkede bolden op i vores felt, sagde Jonas Dal, træner for FC Fredericia, efter kampen.

Samtidig roste Jonas Dal anfører Christian Ege, som spillede i det centrale forsvar og tog godt fra i duellerne. Og så dem i det højere luftlag mod den lange Kolding IF-spiller Søren Zachariassen.

Generelt var Jonas Dal meget tilfreds med indsatsen, som ligger højt på listen blandt sæsonens bedste.

- Vi kontrollerede kampen med bolden, og vi lignede et voksent hold, sagde han.

Og så konstaterede han med tilfredshed, at sejren blev kørt sikkert hjem:

- I dag stod vores defensiv, som den skulle.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Kolonihavefolket opgiver ikke kamp mod lokalplan: - Vi mangler stadig helårssstatus

Annonce