Annonce
FC Fredericia

FC Fredericia er kommet godt igennem coronakrisen: Lavede overskud i 2020

FC Fredericia lavede et overskud i 2020 trods coronakrisen. Arkivfoto: Mette Mørk
Minus på 1,4 millioner kroner er vendt til et overskud på knap 700.000 kroner.

Fredericia: FC Fredericia har formået at ændre minus til plus på trods af coronakrisen.

Klubben har netop offentliggjort sit regnskab for 2020, og her kom den ud med 695.000 kroner i plus. Resultatet er en markant forbedring i forhold til året før, hvor resultatet hed 1,4 millioner i minus.

- Under de givne omstændigheder er vi tilfreds med årets resultat. Vilkårene har været vanskelige, og det har været en yderst mærkværdig tid, siger bestyrelsesformand Morten Rahbek med henvisning til coronakrisen, som opslugte det meste af 2020.

Annonce

Det er FC Fredericias spil på banen, som har været drivkraften bag der gode regnskab. I sæsonen 2019/20 lå FC Fredericia godt til og endte på en tredjeplads i tabellen. Det kastede et par millioner af sig, fordi ligaen den sæson blot havde én oprykker. Nummer to og tre blev derfor tilgodeset økonomisk, fordi klubberne ikke som i tidligere sæsoner fik muligheden for playoff-kampe og oprykning til Superligaen.

Men også i indeværende sæson har FC Fredericia leveret. I efteråret 2021 overvintrede FC Fredericia på tredjepladsen, og gode placeringer på de rigtige tidspunkter giver ekstra tv-penge. TV-midlerne uddeles i rater efter 11, 22 og 33 spillede kampe (I denne sæson 32 kampe), og her har FC Fredericia ligget godt hver gang, pengene faldt.

- Vi valgte et godt tidspunkt at steppe op på. Vi fik flere tv-indtægter, end vi havde budgetteret med. Det er glædeligt, at de sportslige resultater har bidraget så meget til vores regnskab, siger Morten Rahbek.

FC Fredericias regnskaber

2020:

Årsresultat: 695.000

Egenkapital: - 2,2 millioner.

2019:

Årsresultat: -1,4 million.

Egenkapital: -2,9 millioner.

2018:

Årsresultat: + 142.000

Egenkapital: - 1.525.000

2017:

Årsresultat: + 100.000 kroner.

Egenkapital: - 1,7 million.

2016:

Årsresultat: - 1,9 million.

Egenkapital: - 1,8 million.

2015:

Årsresultat: - 2,5 million.

Egenkapital: - 870.000 kroner.

2014:

Årsresultat: + 90.000 kroner.

Egenkapital: 1,6 million.

FC Fredericia har også modtaget hjælpepakker på omtrent en million kroner, mens klubben undervejs også har solgt cheftræner Jonas Dal til AC Horsens.

Hvad med egenkapitalen?

På negativsiden noteres det, at sponsor- og entreindtægterne er dalende. Sidstnævnte giver sig selv, da indgangen til kampene i bedste fald har været yderst begrænset. Men også sponsordelen har haft det svært.

- Situationen med corona har gjort det stort set umuligt at lave opsøgende sponsorarbejde. Og det siger sig selv, at det ikke giver gunstige vilkår, siger Morten Rahbek.

FC Fredericias egenkapital er fortsat negativ. Den er nu på 2,2 millioner men er blevet forbedret med 700.000.

- Det går i den rigtige retning, siger Morten Rahbek og fortsætter:

- Vi har enkeltpersoner, som har stillet ansvarlig lånekapital til rådighed for klubben. Og det opvejer den manglende egenkapital.

Han tror på, at FC Fredericia også næste år kan ende i plus. Klubben er endt i top-6 og oprykningsslutspillet, og det i sig selv giver ro.

- Covid-19 florerer fortsat i 2021, og konkurrencen i 1. division bliver ikke mindre. Men vi ser positivt på fremtiden. Vi har været ekstremt hårdt ramt af skader i begyndelsen af 2021, men når alle mand bliver klar, har vi en rigtig spændende trup, siger Morten Rahbek.

FC Fredericia spilles sin næste kamp på lørdag, hvor turen går til Køge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Kø ved kviktest-stederne: Her er problemet ifølge kommunen

Danmark For abonnenter

Cecilie overlevede dødsulykke: - Det er lige før, at jeg ikke kan huske, hvordan det er at være glad

Annonce