Annonce
Sport

FC Fredericia forstærker midtbanen: Spiller følger med ny FC-træner

Mathias Gertsen kom til FC Fredericia fra Kjellerup IF, hvor han spillede under den kommende FC Fredericia-træner Jonas Dal. Arkivfoto

Mathias Gertsen skifter 2. division ud med 1. division og får en to-årig aftale med FC Fredericia.

Fredericia: FC Fredericia forstærker sig til den kommende sæson med Mathias Gertsen.

Mathias Gertsen kommer til fra Kjellerup IF, der i øjeblikket trænes af den kommende FC Fredericia-træner Jonas Dal.

- Han er en spiller, som Jonas Dal gerne vil have med, og det er lykkes for os at lave en aftale, siger Stig Pedersen, direktør i FC Fredericia.

FC Fredericias aftale med Mathias Gertsen er af to års varighed og udløber altså sommeren 2020.

Mathias Gertsen er 25 år og spillede ungdomsfodbold i Viborg FF. Han er en teknisk stærk spiller, som gør sig bedst på den offensive del af midtbanen. Han fik aldrig trods store forventninger sit gennembrud i Viborg FF, og han var en tur omkring Skive, inden han endte i Kjellerup.

- Han blomstrede op i Kjellerup under Jonas Dal og har været én af profilerne i 2. division, og vi håber, han er en spiller, som løfter sig yderligere, siger Stig Pedersen.

Mathias Gertsen har i denne sæson scoret ni gange for et Kjellerup-mandskab, som ligger på fjerdepladsen i 2. divisions slutspil - den del af 2. division som spiller om oprykning.

Annonce

Han blomstrede op i Kjellerup under Jonas Dal og har været én af profilerne i 2. division, og vi håber, han er en spille, som løfter sig yderligere.

Stig Pedersen, direktør i FC Fredericia

Kigger fortsat efter nyt

Mathias Gertsen er den første nye spiller, FC Fredericia henter til den kommende sæson, men der er næppe tale om den sidste.

- Vi har stadig løse ender i forhold til flere af de spillere fra sidste sæson, som har kontraktudløb, og så kigger vi også på mere udefra, siger Stig Pedersen.

FC Fredericia forstærkes desuden af lejespillere fra FC Midtjylland, da de to klubber tidligere på året indgik en samarbejdsaftale omkring udlejning af spillere.

FC Fredericia-spillerne holder i øjeblikket sommerferie. Den strækker sig til mandag 25. juni, når spillerne møder ind og tager fat på forberedelserne til den kommende sæson. Programmet for den kommende sæson er endnu ikke offentliggjort, men der indledes i weekenden 27. og 28. juli.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce