Annonce
FC Fredericia

FC Fredericia har solgt sin bedste offensive spiller

Agon Mucolli FC Fredericia Foto: Michael Svenningsen
Agon Mucolli er fortid i FC Fredericia. Offensivspilleren, som har haft en fremragende tid i klubben, er blevet solgt til Kristiansund BK i Norge.
Annonce

Fredericia: FC Fredericia har solgt sit bedste offensive kort.

22-årige Agon Mucolli skifter til norske Kristianssund BK, som endte på femtepladsen i den bedste norske række i den seneste sæson.

Mucollis afgang er en bet for FC Fredericia, for han har været klubbens bedste offensive spiller i denne sæson.

-Vi ville rigtig gerne have forlænget med Agon. Han er inde i en god udvikling og har en dygtig træner til at tage sig af ham. Han har været afgørende for os i flere kampe, og han har leveret præstationer, man godt kan lide at se fra en kantspiller, siger direktør Stig Pedersen.

Agon Mucolli kom til FC Fredericia for to år siden efter en periode uden klub. FC Fredericia så det talent i offensivspilleren, som andre klubber var blinde for, og lykkedes med at udfri det. Efterårssæsonen 2020 var hans bedste i klubben. Han var konstant en trussel for modstanderne, og han spillede 1061 minutter fordelt på 12 kampe. Han forlader FC Fredericia som sæsonens topscorer med sine fem mål.

Det er altid ærgerligt, når en klub mister sine bedste spillere. Men i tilfældet Agon Mucolli var det vanskeligt for FC Fredericia at holde på ham. Kristianssund hører til i de øvre luftlag af den bedste, norske række, og når den slags klubber kommer på banen, er det umuligt at holde på spillerne.

- Agon har et ønske om at komme til at spille i den øverste række i en liga i Skandinavien. Vi fik en henvendelse fra Kristianssund og indledte en forhandling, og vi er glade for den aftale, vi har lavet. Den er god for alle tre parter, siger Stig Pedersen.

Direktøren bekræfter, at FC Fredericia har modtaget en transfersum for Agon Mucolli. Men hvor stor beløbet er, vil han ikke ud med.

Agon Mucolli nåede at spille 53 kampe og score 20 mål for FC Fredericia.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Kunderne var klar fra start: Julegavebyt, osetrang og støtte til butikshandlen fyldte på genåbningsdag

Fredericia

To kæledyrsbutikker bliver til én: Maxi Zoo overtager Petworlds placering

Fredericia

Mandagens lokale tal: Efter søndagens stigning er der igen få nye smittede

Annonce