Annonce
FC Fredericia

FC Fredericia henter Brøndbys banemand allerede nu: Stærk angriber er klar til foråret

Samson Iyede i duel mod AC Horsens' Alexander Ludwig. Angriberen tiltræder allerede nu i FC Fredericia. Arkivfoto. Lars Møller/Ritzau Scanpix
Samson Iyede tiltræder allerede nu hos FC Fredericia. Den stærke angriber er hentet et halvt år før hans kontrakt udløber i Fremad Amager.

Fredericia: I går sagde FC Fredericia farvel til sin bedste offensive spiller denne sæson, da klubben sendte Agon Mucolli til Kristiansund i Norge og modtog et transferbeløb for ham.

I dag reagerer klubben så på transferen og bruger selv nogle penge på at tilknytte angriberen Samson Iyede et halvt år før, det oprindeligt var planen.

- Det er ikke den samme type som Agon, men vi forstærker vores offensiv ved at hente ham nu, siger Stig Pedersen.

For lidt over en uge siden meldte FC Fredericia ud, at klubben havde skrevet kontrakt med Samson Iyede fra sommer, når hans kontrakt med Fremad Amager stod til udløb. Det er  nu ændret:

FC Fredericia har købt ham fri, så han kan begynde i sin nye klub og forstærke FC Fredericia til forårssæsonen.

- Vi er rigtig glade for, det er lykkes os at hente ham til. Vi kender ham godt, og vi ser det som en klar forstærkning, sagde FC Fredericias direktør Stig Pedersen, da klubben offentliggjorde ham i sidste uge.

Samson Iyede

22-årig nigeriansk angriber.

Kan spille som angriber og på begge kanter.

Sæsoner som seniorspiller:

17/18: Liede (Estland): 19 kampe, 9 mål.

18/19: Fremad Amager: 32 kampe, 12 mål.

19/20: Fremad Amager: 20 kampe, 5 mål

2020: Lommel (Belgien/leje): 3 kampe, 0 mål.

2020/21: 18 kampe, 4 mål.

Samson Iyede har som regel skabt problemer for FC Fredericia, når han har spillet mod dem. I sidste sæson scorede han på Monjasa Park, da Fremad Amager vandt med 2-1. Og sæsonen forinden lagde han op til scoring i en 2-1-sejr samme sted.

I denne sæson har angriberen modtaget mindre spilletid i Fremad Amager, men han gjorde sig alligevel positivt bemærket, da han scorede det afgørende mål i pokalturneringen mod Brøndby og sendte superligaklubben ud i mørket.

Han er et produkt af FC Midtjyllands akademi, for hvilket han spillede inden turen gik til Amager.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce