Annonce
FC Fredericia

FC Fredericia lejer 18-årigt talent i FC Midtjylland

FC Fredericia-direktør har fundet forstærkning til FC Fredericia-truppen. Arkivfoto: Torben Glyum
Den 18-årige midtbanespiller Oliver Sørensen skal spille i FC Fredericia i forårssæsonen. Han er lejet i FC Midtjylland.
Annonce

Fredericia: Endelig kommer der forstærkning til en FC Fredericia-trup, som for øjeblikket er lige så smal som en piberenser.

Han hedder Oliver Sørensen, er 18 år gammel og er lejet i FC Midtjylland. Oliver Sørensens naturlige position er på central midt, men han kan også begå sig på den offensive midtbane og på begge positioner i det centrale forsvar.

- Oliver er en super dygtig og talentfuld midtbanespiller, som vi glæder os til at præsentere i 1.divison. Han er et af de største talenter i sin årgang, så vi er glade for at kunne hente ham. Han er en forstærkning og har uden tvivl niveauet til ligaen, hvor han kan udvikle sig endnu mere, siger FC Fredericias direktør Stig Pedersen i en pressemeddelelse.

Oliver Sørensen har været fast inventar på FC Midtjyllands U19-hold. Han har spillet 39 kampe for holdet siden 2017. Desuden har han 13 kampe  i UEFA Youth League, som er ungdomsfodboldens pendant til Champions League.

Han står noteret for to kampe for FC Midtjyllands førstehold i sidste sæson. Det blev dog kun til otte minutter i alt i de to kampe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Kunderne var klar fra start: Julegavebyt, osetrang og støtte til butikshandlen fyldte på genåbningsdag

Fredericia

To kæledyrsbutikker bliver til én: Maxi Zoo overtager Petworlds placering

Fredericia

Mandagens lokale tal: Efter søndagens stigning er der igen få nye smittede

Annonce