Annonce
FC Fredericia

FC Fredericia overvintrer på andenpladsen

Vejle Boldklubs Diego Montiel har scoret sejrsmålet til 4-3 i NordicBet-Liga kampen mellem Viborg FF og Vejle Boldklub på Energi Viborg Arena, 28. november 2019.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Torsdag aften blev årets sidste kamp i 1, division spillet, og den endte med en 4-3-sejr til Vejle Boldklub. Resultatet betyder, at FC Fredericia har tre point op til førstepladsen, når foråret begynder.

Fredericia: FC Fredericia er med helt i toppen af 1. division, når foråret begynder.

Torsdag aften spillede Viborg og Vejle Boldklub årets sidste kamp i 1. division, og efter en sejr på 4-3 til VB, kan FC Fredericia konstatere, at der er tre point op til andenpladsen, når sæsonen genoptages til marts.

Kampen i Viborg var fantastisk, og over 4000 mennesker bevidnede et studie i, hvordan man kan underholde masserne i en fodboldkamp. Viborg bragte sig foran med 2-0 tidligt i kampen, men VB kom tilbage på 2-2, før Viborg scorede igen.

Udligningen kom dog fra notorisk farlige Kjartan Finnbogason, og cirka 10 minutter før tid scorede 10'eren Diego Montiel et mageløst mål, da han sendte bolden helt op i krogen fra distancen. Og så vandt Vejle med 4-3.

Resultatet var det værst tænkelige for FC Fredericia.

Havde Viborg vundet, havde der være et point op til førstepladsen. Uafgjort havde givet samme facit, men nu er der tre point op til VB, som i tilgift har en markant bedre målscore.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce