Annonce
FC Fredericia

FC Fredericia-profil: Det er godt, at min kæreste er sygeplejerske

Mathias Gertsen i samtale med Kristian Kirkegaard ved midterlinjen. Hans kæreste er sygeplejerske, og det er han glad for, for det har betydet, at de ikke har siddet lårene af hinanden i to måneder.Foto: Peter Leth-Larsen
FC Fredericias midtbaneprofil Mathias Gertsen føler sig i bedre form nu, end han gjorde før corona-krisen. Han har fulgt et træningsprogram, som han selv har anskaffet sig.
Annonce

Fredericia: Da statsministeren satte Danmark på vågeblus den 11. marts, var Mathias Gertsen rolig. FC Fredericias kreative midtbanespiller havde dengang ikke forventet en pause på to måneder.

- Jeg tænkte: De her to uger kan jeg godt lige kvæle, og så vi er klar igen bagefter, sagde han efter klubbens træning torsdag.

Men sådan gik det som sagt ikke.

- Da det pludselig gik op for os alle sammen, at der var tale om en del længere tid, var jeg nødt til at få hjælp udefra. For det værste var jo, at man ikke vidste, hvor lang tid der var tale om, sagde han.

Mathias Gertsen var, som klubbens øvrige stab, sendt hjem på lønkompensation. Det betød, at han ikke måtte tale med klubbens trænere og fysioterapeut, og dermed måtte han heller ikke få et træningsprogram, han kunne bruge.

- Jeg tog fat i en privat fyr, som jeg har fået programmer af før, så jeg kunne holde det ved lige selv. Når først, man kommer ind i en rytme, er det let at holde ved lige. Jeg føler mig i bedre form nu, end da vi sluttede, sagde Mathias Gertsen.

Til gengæld skal der bankes noget rust af fodboldformen.

- Kroppen mangler at lave nogle ting, man ikke selv er herre over. De der ryk, man skal lave, når en spiller overfor dig gør noget. Det kan man ikke selv skabe, sagde han.

Jeg ved ikke om jeg kan tillade mig at sige det, men jeg er så heldig at have en kæreste, der er sygeplejerske. Hun har været meget væk hjemmefra, så vi har ikke gået op og ned ad hinanden hele tiden.

Mathias Gertsen, midtbanespiller for FC Fredericia

Annonce

Vi er sammen

Han var glad for at vende tilbage til træningsbanen. Også selvom de seneste to måneder ikke har været slemme for ham.

- Jeg ved ikke om jeg kan tillade mig at sige det, men jeg er så heldig at have en kæreste, der er sygeplejerske. Hun har været meget væk hjemmefra, så vi har ikke gået op og ned ad hinanden hele tiden. Det har nok været meget rart, fortalte han med et grin.

På træningsbanen er alt som det plejer, men udenfor er den ændret dramatisk. Spillerne møder inde hver for sig - det er slut med at køre i samme bil til træning. De klæder om hjemmefra og går i gang med at træne.

Efter endt træning bliver det til en sandwich og en flaske vand - og hvis vejret er godt, kan spillerne sidde og lave øvelser udenfor, mens de taler sammen med afstand til hinanden.

- Vi kan stadig være sammen, selvom vi ikke kan sidde inde, hygger i en sofa og spiller Playstation og kort. Der er noget specielt over omklædningsrummet, som vi mangler. Men vi gør det fint, og vi er sammen på trods af, at det ikke er det samme, sagde Mathias Gertsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Mand på Østerstrand truede med at stikke folk med kniv: Sigtet for trusler på livet

Annonce