Annonce
FC Fredericia

Tirsdag blev startskuddet til et travlt transfervindue i FC - flere skal ind, og måske skal flere ud

Agon Mucolli skiftede mandag til den norske liga-klub Kristiansund. Med i handlen hørte en transfersum, som ikke er oplyst. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Tirsdag begyndte FC Fredericia at handle i januars transfervindue. Onsdag faldt endnu en handel på plads. Men der kommer til at ske mere.
Annonce

Fredericia: Normalt er januars transfervindue er en relativt stille begivenhed for FC Fredericia og direktør Stig Pedersen. Men i år er det anderledes.

Tirsdag begyndte klubben at skubbe til svingdøren.

Tidligt på dagen blev FC Midtjylland-talentet Oliver Sørensen præsenteret som ny spiller i klubben. Han er 18 år gammel, venstrebenet midtbanespiller og var anfører for FC Midtjyllands U19-hold.

Kort efter faldt dagens første bombe så: Kantspiller Agon Mucolli er fortid i FC Fredericia. Han skifter til Kristiansund, som hører til i den bedste norske række, og FC Fredericia har fået en transfersum for at lade sin bedste offensiv-spiller gå et halvt år før tid.

Og onsdag faldt så transfervinduets anden bombe: FC Fredericia tilknytter angriberen Samson Iyede et halvt år før tid. Ham havde klubben skrevet kontrakt med fra sommer og to år frem, men nu er der blevet betalt en transfersum, som sender ham til Fredericia med det samme.

- Det er ikke den samme type som Agon, men vi forstærker vores offensiv ved at hente ham nu, siger Stig Pedersen.

Samson Iyede er bedst som forreste mand, og det er formentlig her, han kommer til at spille. Men han kan også begå sig på kanterne, hvis ikke Christian Tue Jensen og Kristian Kirkegaard slår til.

Annonce

Direktøren har travlt

FC Fredericias januar-vindue 2021 bliver travlt. Der er mere på vej.

- Det er travlt i øjeblikket, og det forudsiger jeg, at det vil være til klokken 23.59 mandag, hvor vinduet lukker. Jeg håber, vi er færdige inden, men jeg forventer et intenst transfervindue, siger Stig Pedersen.

FC Fredericia havde inden tirsdag ageret i vinduet. Lukas Enevoldsen og Uzo har forladt FC Fredericia, og desuden havde klubben sikret sig markante forstærkninger i Samson Iyede og Valance Nambishi. De to skiftede efter planen først til klubben til sommer, men nu kommer Iyede altså ind før oprindeligt planlagt.

Til sommer forlader Andreas Oggesen FC Fredericia for at tage til Silkeborg.

Det er ikke utænkeligt, at flere spillere forlader FC Fredericia. Klubben er eksempelvis voldsomt godt besat på central midt, hvor nytilkomne Oliver Sørensen skal kæmpe med Christian Ege Nielsen, Mathias Gertsen, Andreas Oggesen, Raphael Onyedika og Alexander Jensen om to pladser. Måske kan Silkeborg hente Andreas Oggesen et år før tid, eller måske skal Mathias Gertsen ud og finde en arbejdsgiver, som kan sikre ham mere fast spilletid end det er blevet til i denne sæson.

Det er indtil videre spekulation.

Der er også et spørgsmålstegn ud for angriberen Steven Enna, som er hjemme i USA med en skade, der holder ham ude resten af sæsonen. Han kontrakt udløber til sommer, og det ligner ikke, at han kommer til at spille mere for FC Fredericia.

Annonce

Ny mand skal spille meget

Stig Pedersen ønsker ikke at medvirke til spekulationer om, hvilke spillere der skal ind og ud, men man kan godt forvente, at der både kommer til- og afgange i FC Fredericia.

- Der kommer til at ske noget de kommende dage. Vi arbejder både på den korte bane og den lidt længere. Måske ender det med, at der kommer én spiller mere ind og ikke flere, men det må tiden vise, siger Stig Pedersen.

FC Fredericias tyndest besatte positioner er på højre back. Cheftræner Michael Hansen benyttede i weekendens træningskamp mod Middelfart Alexander Jensen på positionen. Men det lignede mere et kortvarigt eksperiment end noget vedvarende forsøg på at finde en højre back. Jensen er klart bedst på central midt, og at bruge ham på højre back er nærmest misbrug.

Der kan handles i transfervinduet til den 1. februar klokken 23.59.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Kunderne var klar fra start: Julegavebyt, osetrang og støtte til butikshandlen fyldte på genåbningsdag

Fredericia

To kæledyrsbutikker bliver til én: Maxi Zoo overtager Petworlds placering

Fredericia

Mandagens lokale tal: Efter søndagens stigning er der igen få nye smittede

Annonce