Annonce
FC Fredericia

FC mangler sin stærkeste mand i den ultimative test: Vi er godt dækket ind

Michael Hansen ser på, mens FC Fredericia spiller mod Skive i opstarten. Træneren kalder fredagens kamp i Viborg for den ultimative test. Arkivfoto: Søren Gylling
FC Fredericias træner må se bort fra Raphael Onyedika i forårets første kamp. Det er en bet, men det er ikke noget, som træneren ligger søvnløs over.
Annonce

Fredericia: Raphael Onyedika har været hjertet på FC Fredericias hold i denne sæson.

Midtbanespilleren fra FC Midtjylland har spillet stort set samtlige kampe med masser af minutter til følge.  I efteråret gik han glip af to opgør: Kampene mod Viborg og Esbjerg, fordi han sad ude med karantæne efter at have modtaget et rødt kort.

Nu spiller FC Fredericia mod Viborg for anden gang i sæsonen, og igen er Raphael Onyedika ukampdygtig som følge af for mange karantænepoint.

- Jeg spurgte ham den anden dag, om han ikke gider spille mod Viborg eller hvad, siger FC Fredericias cheftræner Michael Hansen og griner.

Raphael Onyedika er en central spiller for Michael Hansen. Men cheftræneren ønsker ikke at græde over spildt mælk.

- Skal vi ikke bare glæde os over, at han er med i den næste kamp?, siger han.

- Vi kan også glæde os over, at andre får chancen i hans sted. Lige på den position er vi rigtig godt dækket ind. Så vi skal nok klare det.

FC Fredericia er særdeles godt besat på central midt. Den oplagte afløser for Raphael Onyedika er Christian Ege Nielsen, men også Andreas Oggesen, Oliver Sørensen, Alexander Jensen, Mathias Gertsen og nytilkomne Mikkel Basse kan spille på positionen.

Annonce

Den ultimative test

FC Fredericia har haft en god opstart med fire sejre i fire træningskampe. Nu bliver det alvor, og klubben kastes direkte i ilden med en udekamp mod Viborg, som har spillet otte hjemmebanekampe i sæsonen, vundet de syv og spillet én uafgjort.

- Vi begynder med den ultimative test. Viborg er det bedste hjemmehold i rækken og er sågar nummer et i tabellen. Det er en fed opgave, men vi skal dælme præstere på højt niveau for at få noget med hjem, siger Michael Hansen.

Forventet startformation.

Efter Viborg-kampen venter endnu en vanskelig affære, når rækkens andenplads Esbjerg gæster Monjasa Park. Man kan vælge at se begyndelsen på foråret som mission impossible, men man kan også vælge at se de to kampe som en mulighed for at lukke hullet lidt til oprykningspladserne.

FC Fredericia er 11 point efter både Viborg og Esbjerg.

- De er langt foran os. Jeg vælger stadig at kigge på, hvad der sker i gruppen af hold under os. Det er dem, vi i første omgang skal holde på afstand, siger Michael Hansen.

Man får ham ikke til at lave en Uffe Ellemann og sige, at top-6 er hjemme, hvis FC Fredericia vinder i Viborg.

- Så er vi godt på vej. Det er klart, at det vil give os et stort rygstød at vinde deroppe, siger han.

Annonce

Dueller

Michael Hansen regner ikke med nogen flot fodboldkamp. Græstæppet i Viborg er et af de bedste i rækken, men vejrliget sætter sit præg på alle baner i Danmark.

Det bliver formentlig en kamp med masser af dueller og kun lidt poleret fodbold.

- Men jeg synes, at vi har skruet på fysikken med de spillere, vi har fået ind. Så det kan vi godt være med til, siger Michael Hansen med henvisning til især Samson Iyede og Leonel Montano.

Kampen begynder klokken 19.00 og er lukket for offentligheden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

To kæledyrsbutikker bliver til én: Maxi Zoo overtager Petworlds placering

Fredericia

Kunderne var klar fra start: Julegavebyt, osetrang og støtte til butikshandlen fyldte på genåbningsdag

Alarm 112

Frækt indbrud natten til mandag

Fredericia

Butiksejer er glad for igen at slå dørene op: - Ingen tvivl om, at vi brænder for at hjælpe kunderne

Annonce