Annonce
Sport

FC Midtjylland stryger til tops med sejr i Vejle

Awer Mabil og FCM slog lørdag på udebane Vejle med 2-0 i Superligaen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Med en sejr på udebane over Vejle er FC Midtjylland nu placeret på førstepladsen i Superligaen med 23 point.
Annonce

De forsvarende mestre fra FC Midtjylland er tilbage på førstepladsen i Superligaen efter en stærk 2-0-sejr på udebane over Vejle.

Midtstopper-parret Erik Sviatchenko og Alexander Scholz stod for scoringerne med et mål i hver halvleg.

Første halvleg startede med høj intensitet fra begge mandskaber og et par fine chancer.

Der blev også tjekket for et straffespark i hver af enderne af VAR – dog uden det medførte en kendelse.

I første halvlegs overtid kom den første scoring fra gæsterne, da anfører Sviatchenko forholdsvist ugeneret kunne heade et hjørnespark i kassen.

Efter pausen kom Vejle godt fra start med en afslutning på overliggeren.

Der gik et lille sus gennem de få tilskuere på Vejle Stadion i det 54. minut, da hjemmeholdets unge angriber Wahid Faghir efter en flot dribletur hamrede bolden på træværket.

Det blev i stedet gæsterne, der fik scoret kampens andet og sidste mål efter 67 minutter.

Efter kampens tredje VAR-tjek for straffespark fik gæsterne tilkendt sparket fra ellevemeterpletten. Det omsatte Alexander Scholz sikkert.

Midtjyderne har nu 23 point på førstepladsen - dog kan Brøndby med en sejr over AGF mandag generobre førstepladsen. Vejle er på ottendepladsen med 14 point.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Jeg er vildt meget mere optimistisk

Fredericia For abonnenter

Konkursbo dækker ikke tab: Trofast teatergæst insisterer på at tabte billetter byttes med nye

Annonce