Annonce
FC Fredericia

FC-træner: Fire drabelige kampe venter os

Michael Hansen kalder de kommende fire kampe for drabelige. Slaget om top-6 skal slås nu. Arkivfoto: Morten Pedersen
FC Fredericia skal i løbet af de kommende fire kampe forsøge at bevare sin position i top-6. Og det bliver nogle drabelige affærer, vurderer cheftræner Michael Hansen.
Annonce

Fredericia: FC Fredericias forspring ned til holdene udenfor oprykningsslutspillet er væk.

Foråret er begyndt med to nederlag, alt imens konkurrenterne til top-6 har taget point, og det betyder, at der nu blot er to point ned til HB Køge på syvendepladsen.

- Vi står i orkanens øje i forhold til at komme i top-6. Det er nu, der skal leveres, sagde FC Fredericias cheftræner Michael Hansen.

I de sidste fire kampe af grundspillet skal FC Fredericia møde Helsingør ude, Hobro hjemme, Fremad Amager ude og Vendsyssel hjemme.

- Det bliver fire drabelige kampe. Vi er lidt ramt mentalt nu, fordi vi har tabt to kampe, og vi skal sørge for at blive mentalt klar til den krig som venter, sagde FC Fredericias cheftræner Michael Hansen.

Annonce

Papegøjen på skulderen

FC Fredericia indledte foråret med seks point ned til HB Køge på den anden side af stregen. Efter to runder er der nu to point ned.

- I den første del af sæsonen var vi dygtige til at skrabe point sammen. De point har vi tæret på nu. Vi skal sikre os, at vi får bagdelen med os, sagde Michael Hansen.

Han måtte igen konstatere, at FC Fredericia er hårdt ramt af skader. Fem mand sad ude inden kampen, og det blev til seks, da Erik Nissen måtte udgå kort før startfløjt. Oliver Sørensen meldte sig ukampdygtig søndag morgen, efter at han han havde slået sin hånd til træning.

- Det blev en søndag med tidligere rokeringer. Men det er jo ikke vores skader, der afgør kampen.  Det er ikke dem, der gør at Finnbogason stiger til vejrs og scorer. Det er ikke dem der gør, at vi brænder straffe, sagde Michael Hansen.

Leonel Montano scorede på straffe kort før tid, men det blev dømt ugyldigt, fordi Raphael Onyedika løb i feltet, før han måtte. Montano sparkede igen og brændte.

- Lige der har man som træner en papegøje på skulderen der siger: Skift sparker. Men det er let at være bagklog. Leonel tog ansvar. Nogle gange går det godt, andre gange ikke, sagde Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Klumme: Forår og lysere tider på vej

Annonce