Annonce
FC Fredericia

FC-træner: Spillerne tømte energitankene, og der er ikke nok tid til at fylde dem op

Michael Hansen foregiver ikke, at FC Fredericia er fyldt med energi mod Hobro. Tanken blev tømt torsdag. Arkivfoto: Michael Svenningsen
FC Fredericias spillere var drænet for energi efter sejren over Fremad Amager torsdag. Allerede søndag venter en ny kamp, og tankene kan umuligt være fyldt op.
Annonce

Fredericia: To en halv dag.

Så meget har FC Fredericia mellem kampene i denne uge. Torsdag vandt FC Fredericia over Fremad Amager med 3-1 og søndag venter Hobro.

Klubbens træner Michael Hansen når ikke at træne spillerne ret meget inden søndagens kamp.

- Det aller vigtigste er den individuelle restitution, spilleren skal igennem. Fysisk rører vi næsten ikke ved dem. Men der er noget mentalt arbejde, der skal gøres for, at vi kan komme så tæt på præstationen mod Fremad Amager som muligt, siger Michael Hansen.

Opgøret mod Fremad Amager var et studie i effektivt presspil. Alle FC Fredericias spillere arbejdede benhårdt.

- Mange har tømt ud af energibeholdningen. Der er rodet dybt i beholderen, og de skal sørge for at fylde op så meget som muligt. Men to et halvt døgn vil for nogle ikke være nok til at fylde op, siger Michael Hansen.

Annonce

En tur i klasselokalet

Fredagens træning gik med ren restitution. Lørdagens foregik i klasselokalet.

- Man skal lære af sin succes. Hvad gjorde vi godt, og hvordan kommer vi tæt på at opnå det igen? Man lærer bedst, hvis man kan kombinerer video med træning, men vi har kun haft tid og kræfter til at sidde i klasselokalet, siger Michael Hansen og fortsætter:

- Kan vi bygge på? Nej, det kan vi ikke. Men vi kan kigge på, hvad vi gjorde af gode ting.

FC Fredericia ramler ind i et Hobro-hold, som tabte 3-0  til Vendsyssel tirsdag. Efter torsdagens kamp, kaldte Michael Hansen Hobro for en modbydelig modstander.

- Vi skal være gode med bolden, men vi skal dælme også passe på den anden vej. De er dygtige på dødboldene og har et hold med mange superliga-kampe sammenlignet med os. Og de har haft to dage mere at gøre med - det gør en forskel, siger træneren.

Kampen mod Hobro spilles klokken 15.00 i Hobro.


Kan vi bygge på? Nej, det kan vi ikke. Men vi kan kigge på, hvad vi gjorde af gode ting.

Michael Hansen, FC-træner
Annonce
Annonce
Fredericia

En kamp om top-8 venter på FHK

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Minister og borgmestre er enige: Tredje Lillebæltsbro står ikke forrest i køen til milliardinvesteringer

FC Fredericia

FC Fredericia tog tre vigtige point og sprang op på andenpladsen

Fredericia For abonnenter

Per og Dennis har ventet i årevis på lokalplaner - politiker vil have fokus på sagsbehandlingstiderne

Annonce