Annonce
FC Fredericia

FC-træner: Vi skal være bedre, hvis vi vil vinde over Skive

FC Fredericia lod sig presse for meget mod Kolding. Og det skal blive bedre, hvis man skal vinde over Skive. Foto: Søren Gylling
FC Fredericia vandt med 2-1 over Kolding fredag aften. Men spillet skal forbedres, hvis man skal vinde i Skive om en uge. Det mener træner Michael Hansen.
Annonce

Kolding: Michael Hansen tog resultatet med sig fra kampen mod Kolding - og så ikke så meget mere. FC Fredericia vandt 2-1 på en dårlig dag, hvor Hansens filosofi ikke skinnede igennem.

Resultatet overskyggede det meste for ham.

- Vi kom tilbage efter en landsholdspause og fik tre point. Det var det vigtigste, sagde han og fortsatte:

-  Og så er der meget indhold i kampen, jeg kan analysere. Men det tror jeg faktisk ikke, jeg vil bruge ret meget krudt på.

Opgaverne forude er markant anderledes end Kolding. Skive, Hvidovre, Silkeborg og HB Køge venter før jul.

- De næste par kampe kommer ikke til at ligne den her. Skive spiller anderledes, deres profiler ligger et andet sted på banen, deres fart er et andet sted og deres bagkæde står anderledes. Og Hvidovre er bare et helt andet hold, sagde træneren.

Men det er, ifølge cheftræneren, et faktum, at FC Fredericia skal forbedre sig, hvis det skal blive til point i Skive om en uge.

- Hvis ikke vi bliver lidt bedre til på lørdag, er det ikke sikkert, vi render med point deroppe fra, sagde Hansen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia HK

Anders Kragh Martinusen strålede, da FHK slog Århus i dramatisk kamp

Annonce