Annonce
Sport

FCK appellerer Zankas advarsel for at kigge på VAR-skærm

FC Københavns Mathias "Zanka" Jørgensen får gult kort af dommer Jakob Kehlet i søndagens derby mod Brøndby. Men det kort skulle aldrig være givet, mener FCK, som nu har protesteret over det. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det var en fejl, at FCK-stopperen fik gult kort for at kigge på VAR-skærmen i derbyet søndag, mener FCK.

Der var masser af VAR-drama i søndagens københavnerderby mellem Brøndby og FC København, som førstnævnte vandt med 2-1.

En af de ting VAR førte med sig, som fik mindst opmærksomhed i og under kampen, får dog nu et efterspil.

FC København meddeler således på sin hjemmeside, at man har protesteret over det gule kort, som forsvarsspilleren Mathias "Zanka" Jørgensen fik i det 83. minut.

- I forbindelse med det mål, vi fik annulleret, ser Zanka i få sekunder ud på dommerens VAR-skærm og får efterfølgende et gult kort på opfordring af kampens fjerdedommer, skriver FCK på hjemmesiden.

Ifølge klubben gentager både dommer og fjerdedommer efterfølgende, at det er årsagen til det gule kort. Men ifølge FCK skulle den advarsel aldrig være givet.

- Der er i FC Københavns opfattelse af fodboldloven ikke hjemmel for at give gult kort for at se på skærmen, men kun for at befinde sig i review-området, hvilket Zanka ikke gør på noget tidspunkt, skriver klubben.

Jess Thorup og co. har endnu ikke modtaget det officielle kampresumé, men man har rykket for det for at kunne appellere det gule kort inden for tidsfristen.

- Vi er nu blevet oplyst om, at det gule kort er givet for en såkaldt A1 forseelse, hvor spilleren ”indtræder på, genindtræder på eller forsætligt forlader banen uden dommerens tilladelse”, skriver FCK.

- Det harmonerer ikke med den begrundelse, der blev givet både under og efter kampen, og vi finder det besynderligt, at der nu er tale om en anden forseelse, end den vi blev oplyst flere gange.

Hvis det gule kort ikke bliver annulleret, vil Mathias "Zanka" Jørgensen på grund af karantæne ikke være i spil til topkampen mod FC Midtjylland 14. marts.

/ritzau/

Læs FCK''s meddelelse på klubbens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Divisions-formand kalder forslaget et frontalt angreb - eks-OB-direktør Thomas Christensen ser hele fodbold-verdens balance truet

Sport

Alle engelske klubber trækker sig fra udskældt Super League: - Vi begik en fejl, og det undskylder vi for

Fredericia

Efter kritisk rapport: Fem satsninger får støtte fra brandingpuljen

Annonce