Annonce
Sport

FCK rejser sig fra svag halvleg og er tæt på avancement

Kamil Wilczek (til venstre) scorede to mål i 4-1-sejren over Torpedo Zhodino. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
FC København slog Torpedo Zhodino med 4-1 og nærmer sig avancement i Conference League-kvalifikationen.

FC København er tæt på avancement til tredje runde af Conference League-kvalifikationen, efter holdet torsdag slog Torpedo Zhodino med 4-1 i Parken.

Der er returkamp om en uge.

Hviderusserne er hele 271 pladser efter FCK på Uefas rangliste over klubber. Torpedo forsvarede derfor dybt med seks spillere i sin bagkæde og satsede på kontraer den anden vej.

Annonce

Københavnerne imponerede ikke før pausen og havde svært ved at nedbryde dagens modstander.

Men FCK fortsatte tålmodigt med varierende angreb både over kanterne og gennem den centrale del af banen, hvilket knækkede gæsterne.

Torpedo var tæt på en overraskende føring i 12. minut, da kantspilleren Ernest Astakhov sparkede fladt forbi den fjerneste stolpe efter en kontra.

FCK havde flest chancer, og både backen Kevin Diks og midtbanespilleren Lukas Lerager burde have bragt hjemmeholdet foran midtvejs i første halvleg.

I front kom københavnerne to minutter før pausen, da midtbanekreatøren Rasmus Falk snød Torpedos defensiv med et skarpt træk og sparkede bolden over i det lange hjørne til 1-0.

Anden halvleg var blot et minut gammel, da Torpedo-målmand Vladimir Bushman gav en ripost, som FCK-angriber Kamil Wilczek sparkede i nettet til 2-0.

Wilczek gjorde det også til 3-0 et kvarter senere, da han sparkede et fladt indlæg i nettet.

Minuttet senere blev Wilczeks afslutning blokeret af en hånd fra Torpedo-forsvaret. Det gav et straffespark til FCK, som angriberen Jonas Wind udnyttede med et vip midt i målet til 4-0.

Torpedo fik reduceret til 1-4 i tillægstiden ved midtbanespilleren Fabricio Oya.

Dermed har FCK et tremålsforspring med til returkampen, hvor udebanemål ikke længere er i spil, efter reglen er blevet sløjfet.

Returkampen afvikles på Tsentralnyi Stadion i russiske Kazan. Det har Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) bestemt på grund af EU-sanktioner mod Hviderusland.

/ritzau/

Annonce
Livsstil For abonnenter

Treldes campingchef vil have flere til at opdage Fredericias fortræffeligheder

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Fuldt hus på Fuglsangcentret: Familier med synshandikappede nyder airhockey, tivoli-besøg og pomfritter i buffetten

Alarm 112 For abonnenter

Mand kan slippe for fængsel: Tog kvælertag på sin kone

Alarm 112

Ryk direkte i fængsel: Dyrt at komme tilbage til hjembyen for at begå indbrud

Fredericia

Læser undrer sig: Er den gule trekant en parkeringsfælde?

FC Fredericia For abonnenter

Analyse: FC Fredericia begyndte godt - og måske bliver det bedre

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

FC Fredericia For abonnenter

Genlæs livebloggen: FC Fredericia tager et enkelt point med fra målfest mod Nykøbing

Fredericia For abonnenter

Nyt boligområde på vej med 225 boliger: 'Forventer at grundene hurtigt er væk'

Sport

Dette gik du glip af i nat: Dansk kajakhåb stryger sikkert i semifinalen ved OL

Sport

Holvad på vej mod sin gamle styrke efter sin skade

Fredericia For abonnenter

Rasmus har holdt ferielejr for udsatte børn i 10 år: Et håndskrevet brev gjorde særligt indtryk

Sport

Fredericia fik udvidet truppen med tre mand

Annonce