Annonce
Sport

FCK sender kroat på lejeophold i hjemlandet

Robert Mudrazija kom til FCK i januar 2019. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Robert Mudrazija skal frem til sommeren 2022 spille for Rijeka, der har lejet midtbanespilleren i FCK.
Annonce

Efter to knap så succesfulde år i FC København prøver Robert Mudrazija nu lykken i hjemlandet.

FCK har således udlejet den kroatiske midtbanespiller til HNK Rijeka i Mudrazijas hjemland i de kommende 18 måneder. Det skriver den danske superligaklub på sin hjemmeside.

Mudrazija kostede angiveligt lidt over 20 millioner kroner, da han kom til FCK i januar 2019 fra kroatiske Osijek. Han har dog aldrig rigtig slået til i Danmark - blandt andet på grund af flere skader.

- Robert har haft et ujævnt forløb hos os med mange skader og afbræk, og derfor har det været vanskeligt for ham for alvor at etablere sig i forhold til at spille kontinuerligt, siger William Kvist, midlertidig sportslig leder i FCK, på hjemmesiden.

- Det har en spiller i hans alder brug for, hvis han skal forløse sit potentiale, og derfor ser vi et lejeophold i en liga, han kender godt, som en god mulighed for ham. Her vil han få de kampe, han har brug for, og så vil vi følge hans udvikling.

Robert Mudrazija er noteret for 28 førsteholdskampe i FCK-trøjen. Han ser nu frem til - som han selv kalder det - at genstarte sin fodboldkarriere.

- Det er ikke gået, som jeg havde håbet i FCK indtil videre, hvor jeg har været meget skadet og derfor ikke har fået den tid på træningsbanen og i kamp, jeg havde ønsket i forhold til at udvikle mig, siger den 23-årige kroat på FCK's hjemmeside.

- Nu ser jeg frem til at komme retur til Kroatien og få en frisk start i en god klub, og så vil jeg give alt der for at få en masse kampe og succesoplevelser, og så må vi se, hvad fremtiden bringer.

Mens FCK altså sender Mudrazija ud af huset for en stund, hentede klubben tidligere tirsdag nyt blod ind til offensiven.

Den tidligere AGF-profil Mustapha Bundu er således kommet til FCK fra belgiske Anderlecht på en lejeaftale, som løber resten af sæsonen og indeholder en købsoption.

/ritzau/

Læs nyheden på FCK''s hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Ny daginstitution skaber debat: Placering i Madsby er langtfra sikker, fastslår DF

Fredericia

Podernes ilddåb begyndte roligt: - Det eneste, vi ikke er lært op i, er, hvad vi skal lave, når der ikke er nogen, vi kan teste

Annonce