Annonce
Sport

FCM-anfører: Små chancer mod flere af de bedste hold

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Erik Sviatchenko ser frem til at møde Liverpool, Ajax og Atalanta, som FCM møder i CL-gruppespillet.
Annonce

FC Midtjylland-anfører Erik Sviatchenko er begejstret for udsigten til at stå over for Liverpool, Ajax og Atalanta i gruppespillet i Champions League.

Forsvarsspilleren vurderer umiddelbart, at det danske mesterhold får svært ved at gøre sig gældende i gruppen.

- Det er en enormt spændende gruppe med masser af teknisk fodbold og fart, så i den forstand bliver det enormt spændende at få lov til at måle sig med noget af det allerbedste, der er.

- Det må man sige, at det er, når man tager Liverpool som udgangspunkt, siger Erik Sviatchenko.

Liverpool vandt i forrige sæson Champions League-titlen og senest det engelske mesterskab.

- Det er et rigtig stærkt mandskab. Og så er der også Atalanta, som man har fulgt på deres Champions League-eventyr, hvor de har været rigtig gode, siger anføreren.

I sidste sæson nåede det italienske hold kvartfinalerne i Champions League. På vejen scorede holdet masser af mål.

- Så er der Ajax, som er et teknisk godt funderet hold. Det er en enormt fed gruppe, sammenfatter Sviatchenko.

De to bedste hold går videre til knockoutfasen, mens nummer tre overføres til Europa League. De sportslige muligheder er dog til at overse, vurderer han.

- De er små jo. Det er et eller andet sted også ligegyldigt. Det handler om at præsentere os selv så godt som muligt, og så må vi se, hvad det rækker til.

- Det er svært, når man indtræder på den allerstørste scene i verden at have forventninger, når vi som klub er så uerfaren i det her regi. Vi vil gøre vores bedste og så må vi se, om vi har muligheder.

- Når man ser på gruppen er den svær, men vi vil gøre vores bedste, lyder det fra FCM-anføreren.

Forud for lodtrækningen havde FCM-direktør Claus Steinlein håbet på at møde Liverpool. Det er også den modstander, der falder mest i øjnene for Erik Sviatchenko.

- Det bliver en fed oplevelse. Også at møde Virgil van Dijk, som har spillet i Celtic ligesom mig selv. Jeg har fulgt ham i og med, at jeg kom et års tid, efter at han skiftede derfra.

- Det bliver meget sjovt at møde en anden "Celtic-spiller", siger FCM-anføreren.

Gruppespillet i Champions League skydes i gang 20.-21. oktober. Det endelige program er endnu ikke lavet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

76.457 biler om dagen: Efter 50 år kan Lillebæltsbroen få brug for en makker til at klare trafikpresset

Danmark

Nu kan borgere med milde symptomer selv booke coronatest uden hjælp fra lægen

FC Fredericia

Et vingeskudt FC Fredericia-mandskab tager til Køge - men den nye angriber er klar

Annonce