Annonce
Danmark

Fejlbehandlede patienter betaler millioner for at få erstatning

Fejlbehandlede patienter får fratrukket et gebyr på mere end 7000 kroner, når de får udbetalt deres erstatning. Arkivfoto: Nikolai Linares/Scanpix
Patienter har på halvandet år betalt 29,2 millioner i gebyrer for at få udbetalt erstatninger, de har fået tilkendt. Danske Patienter kalder gebyret grotesk.

Sundhed: Bliver du offer for en fejl i sundhedssystemet og efterfølgende tildelt en erstatning, skal du betale et gebyr på flere tusind kroner for at få udbetalt de penge, du har ret til. På den måde indkasserer det offentlige store millionbeløb i gebyr fra fejlbehandlede patienter, viser en ny opgørelse, avisen Danmark har fået fra Patienterstatningen.

Siden 1. juli 2018 er alle patienter, der er blevet tildelt en erstatning for fejlbehandlinger, blevet pålagt at betale et såkaldt egetbidrag for at få udbetalt deres erstatning. I 2019 lød egetbidraget på 7625 kroner, og siden gebyret blev indført, har 4302 patienter betalt tilsammen 29,8 millioner kroner.

Det medfører kritik fra organisationen Danske Patienters direktør, Morten Freil.

- Det er et stort og urimeligt beløb. Når man har været igennem et forløb, hvor man har fået en skade på grund af en fejl i sundhedssektoren, er det helt urimeligt, at man skal betale gebyr, siger han.

Annonce

Omstridt gebyr

Egetbidraget blev vedtaget af et enigt Folketing og trådte i kraft 1. juli 2018

Da det blev indført, lød bidraget på 7300 kroner, men beløbet reguleres hvert år. I 2019 var beløbet 7625 kroner. I år er det 7792 kroner. Beløbet bliver trukket fra den erstatning, man får fra enten en region eller Sundheds- og Ældreministeriet.

Egetbidraget erstattede den hidtidige bagatelgrænse på 10.000 kroner for behandlingsskader og 3000 for lægemiddelskader.

Gebyret blev indført for blandt andet at finansiere en beslutning om, at det ikke længere skulle være muligt at blive bedt om at tilbagebetale en erstatning, man havde fået udbetalt. Flere patienter landet over havde oplevet at tabe en ankesag mod en region i en sag, hvor de allerede havde fået udbetalt erstatning og brugt pengene på eksempelvis en handicapvenlig bil eller andre hjælpemidler.

I 2018 fik patienter tildelt erstatninger for i alt 721 millioner kroner.

Kilde: Patienterstatningen

Afviser sager

Det var et enigt Folketinget, der i 2017 vedtog reglerne. Gebyret skulle finansiere nye regler om, at en patienterstatning aldrig kunne trækkes tilbage, hvis den først var blevet udbetalt til patienter. Også selvom regionerne skulle vinde en eventuel ankesag mod patienten. Gebyret erstattede samtidig den hidtidige bagatelgrænse, som betød, at alle erstatningssager på under 10.000 kroner blev afvist.

Tallene fra Patienterstatningen viser, at mange sager fortsat falder for en bagatelgrænse. Siden egetbidraget blev indført for halvandet år siden, er 987 erstatningssager blevet afvist, fordi erstatningen var mindre end 7625 kroner. Det er et lille fald i forhold til antallet af sager, som faldt for den gamle bagatelgrænse på 10.000 kroner.

Men hvor man før altså kun mistede penge i erstatning, hvis man fik tildelt en erstatning på under 10.000 kroner, skal samtlige fejloperede patienter nu betale gebyret på 7625 kroner. Det vil altså sige, at det nye gebyr er en fordel for alle, der får en erstatning på mellem 7625 og 10.000 kroner. For alle, der får mere end 10.000 kroner, er det nye gebyr en forringelse.

Urimeligt

- Hvis man får erstatning på 12.000, forsvinder over halvdelen jo på et gebyr, som ikke har noget med din sag at gøre. Det synes vi er grotesk, siger Morten Freil.

- Men er det ikke en okay pris at betale for at sikre, at patienter til gengæld aldrig skal betale en erstatning tilbage, de har fået udbetalt?

- Den patient, der får udbetalt sin erstatning, uden at der er en ankesag, har intet med det system at gøre. Så man rammer alle de patienter, som har ret til en erstatning, og som skal betale for nogle patienter, de ikke har noget med at gøre. Det er en grotesk og urimelig ordning, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Erhverv

USO åbner pop-up outlet i Vendersgade: Vi har fået gode tilbud fra leverandører

Fredericia

Frisør håber på biler i Vendersgade: Kunder parkerer for langt væk i dag

Annonce